Forbrugerne mangler hjælp til den rigtige varmeløsning
Fjernvarmen er ikke en universalløsning til at erstatte landets mange gasfyr. Særligt uden for byerne mangler forbrugerne klar besked og vejledning om de grønne muligheder.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Bør jeg investere i en varmepumpe eller vente på et fjernvarmerør, der måske aldrig kommer? Det dilemma står mange danskere lige nu i. Baggrunden er en bred politisk ambition om at udfase gassen i boligopvarmningen inden 2035. Vi mener, at de, der kan, hurtigst muligt skal springe på fjernvarmen, da den har gode forudsætninger for at være en billig og stabil varmekilde. Men hvad med resten?
49 pct. af de danskere, der i dag ikke har fjernvarme, svarer, at de ikke har mulighed for at få det, viser en national spørgeundersøgelse udarbejdet for Tekniq Arbejdsgiverne. Imens spejder omkring 122.000 gasfyrsejere ifølge Den Nationale Energikrisestab (Nekst) stadig efter en endelig afklaring på, om de kan kobles på fjernvarmenettet. Det er hverken holdbart for klimaet eller fair over for forbrugerne, der lige nu ikke ved, hvor de står, og hvad de bør gøre, når gashanerne en dag lukker. De skal have klar besked.
Hvis fjernvarme ikke er en mulighed, er varmepumpen et oplagt alternativ til langt de fleste boligejere. Men i øjeblikket styrtdykker salget af varmepumper, som i første kvartal af 2024 faldt med 81 pct. sammenlignet med samme periode i 2023. Årsagerne er mange. Det er helt indlysende en konsekvens af faldende gaspriser. Det har samtidig rod i den usikkerhed, tusinder af boligejere oplever, når de stadig afventer og håber på, at fjernvarmen en dag ruller ud til dem.
Men salgstallet hænger også sammen med varmepumpens pris og den måde, boligejerne bliver økonomisk understøttet på. En varmepumpe giver en lav energiregning, men er til gengæld en dyr investering for mange danskere, hvorfor de kan søge økonomisk støtte via varmepumpepuljen. Puljen åbner dog kun i bestemte perioder, og det er svært at gennemskue, hvornår og hvordan ansøgningsprocessen fungerer. Det skaber usikkerhed og gentagne stop-go-effekter, hvor boligejere enten venter eller måske helt undlader at søge tilskud og i sidste ende foretage investeringen.
Vi bakker derfor op om tidligere forslag om at konvertere varmepumpepuljen til et fradrag, så en del af investeringen kan trækkes fra i skat. Boligejerne behøver dermed hverken at udskyde købet til en bestemt periode eller bekymre sig om et potentielt afslag på økonomisk tilskud. Det skal dog sikres, at fradragsordningen ikke skyder hul i statsbudgettet. Af den grund anbefaler vi at fokusere fradraget til familier med de største økonomiske behov.
Knap 300.000 husstande i Danmark skal af med gassen inden 2035, hvis den grønne, politiske ambition skal realiseres. Men vi mangler en klar strategi for, hvordan det skal lykkes, hvilket understreges af, at cirka 140.000 husholdninger i 2035 stadig vil være opvarmet med gas ifølge fremskrivningen fra Nekst.
Første skridt i strategien bør være, at alle boligejere hurtigst muligt får besked om, hvorvidt og hvornår de kan få fjernvarme. Hvis fjernvarme ikke bliver muligt i den nærmeste fremtid, skal det være enkelt og økonomisk overskueligt for boligejeren at anskaffe sig en varmepumpe.
Indtil da vil gassen sive alt for langsomt ud af de danske hjem.