Brems salget af feriehuse til udlændinge

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Den danske sommerhustradition er så vigtig, at sommerhusloven blev indført ved Danmarks indtrædelse i EF for at sikre, at det danske feriehusmarked forbeholdes danskere eller udlændinge med en særlig tilknytning til Danmark. Helt konkret har Justitsministeriet mulighed for at give dispensation til udlændinge, der bedømmes at have et særligt tilknytningsforhold til Danmark. Alligevel er antallet af feriehuse solgt til udlændinge steget støt siden 2007, hvilket skaber bekymring for, at almindelige danskere bliver presset ud af markedet.

Fra 2007 til 2023 er antallet af årlige tilladelser til udlændinge, der ønsker at købe et dansk sommerhus, steget fra 54 til 376. Af de 376 tilladelser i 2023 gik 214 til tyske statsborgere, og det er en glidebane. For hvor ender det?

Tallet lyder umiddelbart ikke af meget, men den stigende tendens viser tegn på et voksende problem.

Kigger vi mod Holland, så er 16 pct. af feriehusene dér udenlandsk ejet, hvilket viser, at der er en risiko for, at et relativt stort antal feriehuse i Danmark vil blive opkøbt af udlændinge, hvis sommerhusloven afskaffes eller ikke strammes op.

Herudover rammes nogle steder i landet hårdere end andre. På Fanø er udviklingen særlig tydelig: Fra 2014 til 2023 blev 99 af de solgte feriehuse på øen købt af udlændinge uden bopæl i Danmark. En større efterspørgsel og et udbud begrænset af en stram planlov vil uundgåeligt føre til stigende priser på feriehuse.

Det er allerede tilfældet på Fanø, hvor udlændinges køb allerede har bidraget til øgede priser og en reduceret udlejningsaktivitet, hvilket har negative økonomiske konsekvenser for lokalsamfundet. Den reducerede udlejning betyder færre turister, hvilket igen fører til mindre omsætning og tab af arbejdspladser.

Af de 99 solgte feriehuse på Fanø har 49 af feriehusene, der siden 2014 er blevet solgt til udenlandske ejere, medført et omsætningstab på 5 mio. kr. årligt, svarende til knap fem fuldtidsbeskæftigede. For en lille kommune som Fanø med en befolkning på cirka 3.400 og cirka 1.030 fuldtidsbeskæftigede er dette et betydeligt tab. Overført til Københavns Kommune svarer det til et tab på 1.400 fuldtidsbeskæftigede.

Denne tendens er i klar modstrid med intentionerne bag vores EU-særregel, der skal sikre danske statsborgere mulighed for at købe danske sommerhuse uden prispres fra udenlandske købere.

I Feriehusudlejernes Brancheforening foreslår vi derfor, at regeringen strammer reglerne for dispensation til udlændinges køb af sommerhuse. Der bør kun gives dispensation, hvis køberen har et særligt tilknytningsforhold til Danmark, hvilket ikke kan opnås gennem ferieophold. Dette tilknytningsforhold skal være baseret på længerevarende ophold i Danmark eller nære familiemæssige bånd til danske statsborgere. F.eks. kan Herr Schulz fra det dansk-tyske mindretal godt få muligheden for opkøb af sommerhus, mens Herr Bräuer fra München måske skal forblive turist.

Vi skal bevare vores feriehustradition for de kommende generationer af danskere. Ved at stramme reglerne for udlændinges køb af danske sommerhuse sikrer vi, at flere danskere får mulighed for at nyde godt af denne unikke del af vores kulturarv, samtidig med at vi beskytter lokalsamfund og arbejdspladser i turistafhængige områder.