Tiden er løbet fra loftet over de engelsksprogede uddannelser

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Vækstcentrene i Danmark arbejder i disse år målrettet på at tiltrække international arbejdskraft. Det skyldes, at offentlige og private virksomheder har brug for arbejdskraft i en grad, så antallet af beskæftigede udlændinge i Danmark er vokset med 147.000 fuldtidspersoner fra 2012 til 2022 ifølge Dansk Industri. Det svarer til 47 pct. af fremgangen i antal beskæftigede, men behovet er større. Til gengæld er der en lavthængende frugt, som er helt oplagt at plukke.

Vi taler om loftet over de engelsksprogede studiepladser på de korte og mellemlange uddannelser. De seneste år har de oplevet så stor tilslutning, at erhvervsakademierne har måttet afvise hundredvis af kvalificerede ansøgere til uddannelser inden for bl.a. it og digitalisering.

F.eks. måtte Erhvervsakademi Sydvest i 2023 afvise 189 førsteprioritetsansøgere, og i kvote to-ansøgningsrunden i 2024 har 190 allerede søgt ind, men kun 78 kan få en studieplads.

Tilsvarende optog Erhvervsakademi Aarhus sidste år kun hver 10. af de over 350 ansøgere på Multimedia Design and Communication. Endelig ser også VIA University College i år ind i at måtte afvise i hvert fald 200 førsteprioritetsansøgere til deres populære diplomingeniøruddannelse Software Technology Engineering.

Da man i sin tid indførte loftet over de engelsksprogede uddannelser, skyldtes det, at for få kom i beskæftigelse i Danmark efter deres uddannelse. Uddannelsesinstitutionerne anerkendte selv, at de ikke havde været gode nok til at uddanne til beskæftigelse, men det er ikke længere tilfældet. Alene på erhvervsakademierne er 6 af 10 internationale studerende enten i job eller studerer videre i Danmark efter fuldført uddannelse.

Manglen på uddannede inden for bl.a. it og digitalisering er dyrt for erhvervslivet. F.eks. oplever en stor virksomhed som Blue Water Shipping i Esbjerg, at det er meget svært at rekruttere de nødvendige it-kompetencer lokalt i Sydvestjylland. De udfordringer løser man bl.a. ved at oprette satellitkontorer på andre lokationer, herunder i udlandet. I fremtiden får virksomheden dog brug for endnu flere højt kvalificerede medarbejdere – og derfor ser man meget gerne et større udbud af it-uddannelser lokalt i Esbjerg.

Før 2022 uddannede Erhvervsakademi Aarhus nogle af sine dygtigste laboranter på den internationale uddannelse. Efter det dikterede stop for optag på den internationale laborantuddannelse oplever de tilbageværende elever, at virksomhederne allerede nu er på charmeoffensiv for at sikre praktikanter – til foråret 2025. Dette skal ses i lyset af, at laborantledigheden er helt nede på 1-2 pct., samtidig med at en meget stor del af de beskæftigede laboranter går på pension i de kommende år.

Sådan behøver det ikke at være. Uddannelsesinstitutionerne har både kapacitet til og et ønske om at åbne dørene for flere studerende til de engelsksprogede uddannelser. Det kunne de gøre fra i morgen, hvis de fik lov.

Fra politisk side har man allerede erkendt behovet for flere internationale studerende på universiteterne. I februar fordelte man 1.100 nye engelsksprogede studiepladser på kandidatuddannelserne. Det var en fornuftig beslutning, som naturligt bør følges op med lignende tiltag på de korte og mellemlange uddannelser, så vi får hele landet med.

Kapaciteten til flere engelsksprogede uddannelser på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne er der allerede. Efterspørgslen fra erhvervslivet er der. Nu mangler vi bare den politiske vilje til at hæve loftet og dermed imødekomme erhvervslivets nødråb om mere kvalificeret arbejdskraft. Vi ser det som en bunden opgave at gøre alt, hvad vi kan, for at understøtte erhvervslivet.

Det er ikke bare en investering i uddannelse, det er en investering i et bæredygtigt, konkurrencedygtigt arbejdsmarked i hele landet. Den investering kommer os alle til gode.