Mobning kan mærkes hele livet – derfor skal vi stoppe det nu
Nye tal fra Julemærkehjemmene viser, at hver tredje dansker er blevet mobbet i skolen. Det sætter dybe spor langt ind i voksenlivet. Derfor skal vi sætte trivsel på skoleskemaet nu.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
»Førhen, når jeg stod op, var jeg ked af det, fordi jeg skulle i skole. Jeg blev mobbet af de andre, som sagde, at jeg ikke hørte til på skolen.«
Sådan lyder det fra 12-årige Alma. Hun er et af de op mod 1.000 børn, som hvert år får ophold på et julemærkehjem. Ca. halvdelen af de børn, som kommer på julemærkehjem, har oplevet at blive mobbet i skolen. De har mistet troen på sig selv og lysten til at deltage i sociale relationer.
Heldigvis kan vi hjælpe Alma. På julemærkehjemmene giver vi børnene en pædagogisk støtte og hjælper dem ind i et fællesskab. Her oplever de, at de har værdi for andre, og at de er gode nok, præcis som de er. Det giver dem selvværdet tilbage, og de får igen mod på livet.
Desværre får mange børn ikke den hjælp. De bider mobningen i sig og kæmper alene.
Vi ser i dag, at mistrivslen blandt børn er stigende, og mobning er i vækst. Sidste år modtog Den Nationale Klageinstans mod Mobning dobbelt så mange klager fra forældre over håndteringen af mobning i skolerne som året før.
I en undersøgelse, vi har lavet i samarbejde med Voxmeter, siger hver tredje dansker, at de har oplevet at blive mobbet i skolen. Det er et skræmmende højt tal. Men det stopper ikke her. For halvdelen af dem, der er blevet mobbet, er stadig påvirket af det i dag – hver 10. i særlig høj grad.
Studier, der har fulgt mobbeofre i årtier, viser, at ofrene som voksne bl.a. har øget forekomst af psykiske problemer, ensomhed og selvmordstanker. De har svage sociale relationer, lavere uddannelse og øget risiko for arbejdsløshed, fyring og økonomiske problemer.
Det kan vi ikke være bekendt. Hverken som mennesker eller som samfund.
Problemet skal løses nu, og derfor er det vigtigt, at vi griber ind, mens mobningen sker i skolerne. Mobning er et kulturelt problem, det handler ikke om onde børn, men onde mønstre. Mønstre, vi skal bryde.
Ugen skal ikke være en pause fra det faglige, men en uge, hvor der sættes et særligt fokus på trivsel som del af skemaet. En uge, der supplerer det daglige arbejde med trivslen, hvor elever, lærere og forældre sammen kan tjekke op på, om klassens trivsel er god nok for alle, og hvad der skal til for at forbedre den. Trivselsugen kan kredse om temaer som positive fællesskaber, kropsopfattelse, digital adfærd eller kammeratskab.
En del skoler arbejder allerede godt med trivsel, men vi ønsker, at alle skoleelever oplever, at trivsel er del af deres skoleskema. Vi ved fra vores hverdag med børnene på julemærkehjem, hvor meget vi kan ændre, når vi arbejder med børnenes trivsel og skaber fællesskaber med plads til alle.
Nu råber vi politikerne op. Vi vil skabe en skole uden mobning for Alma og alle andre børn.