Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Politiforbundet: Vi må aldrig tolerere dårligt arbejdsmiljø

Antallet af politifolk, der melder sig syge på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø, skyder i vejret. Samtidig sender et dårligt arbejdsmiljø flere politifolk til psykolog.

Heino KegelForbundsformand, Politiforbundet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Når politifolk går på arbejde, er det desværre ikke kun tjenesten, der kan være fysisk krævende og til tider farlig. Også det psykiske arbejdsmiljø er flere steder så belastet, at det nu kan aflæses i de tørre tal.

I samtlige politikredse, inklusive Færøerne og Grønland, er antallet af politifolk, der melder sig syge som en følge af det psykiske arbejdsmiljø, steget fra 2022 til 2024. Det viser den seneste trivselsmåling i dansk politi, den såkaldte Psykiske APV.

Også hos Rigspolitiets Psykologtjeneste ses tendenser, der går den gale vej. Her viser tallene, at det pressede arbejdsmiljø sender et stigende antal politifolk til psykolog.

Det er dybt alarmerende. For man skal ikke blive syg af at gå på arbejde. I 2024 bør et godt arbejdsmiljø ikke være en luksusvare, man kan være heldig at hive ned fra hylden på sin arbejdsplads. Et godt arbejdsmiljø bør derimod være det bærende fundament, der som noget helt naturligt er en del af det at gå på arbejde. Det skal gælde, uanset hvilken politikreds man gør tjeneste i.

Politifolk har krav på en arbejdsgiver, der passer på sine ansatte. Politikredsenes ledelser skal derfor tage det dårlige arbejdsmiljø langt mere alvorligt end hidtil. Og uanset hvor stor gavn kollegerne har af Psykologtjenesten, som er forankret i Rigspolitiet, er den i sidste ende symptombehandling på noget langt mere alvorligt: at arbejdsvilkårene slider urimeligt meget på psyken.

Et godt psykisk arbejdsmiljø bygger på tillid, samarbejde og en tro på, at den enkelte leverer sit bedste. Pudsigt nok er det også ofte sådan, at når nogen tror på, at man leverer sit bedste, så gør man det faktisk også.

Vi har brug for fortsat at have et politi i verdensklasse. De kriminelle sover aldrig, og i dag er et ændret kriminalitetsbillede, hvor blandt andet cybercrime er i alarmerende vækst, med til at komplicere en i forvejen kompleks opgave med at efterforske og forebygge kriminalitet.

Derudover kommer, at også politiet er ramt af udfordringer med fastholdelse og rekruttering. Små årgange, høj beskæftigelse og forventninger om et udviklende arbejdsliv betyder, at vi skal helt op på tæerne for at holde på – og tiltrække – de bedste politifolk. Derfor skal vi tage et godt og trygt arbejdsmiljø dybt alvorligt. Ligesom vi som noget helt naturgivent i dag gør det med for eksempel politifolks sikkerhed.

Arbejdsgiveren har et stort ansvar her. Og det er på tide, de kommer mere på banen og tager det ansvar på sig. Det er ikke nok med hensigtserklæringer, action cards og flotte ord. Der skal ikke alene lukkes huller, for der er brug for en langsigtet plan, da mange års nedslidning og dårlig drift sætter sine spor.

Fra politisk side har man også et stort ansvar for at passe på politiet. For det koster på arbejdsglæden, når politikerne detailstyrer politiet efter tidens politiske mærkesager eller dikterer skrappe måltal og målkrav, der giver politifagligheden åndenød. Ligesom det kan mærkes, når man fra Christiansborg glemmer at investere i politiet.

Nuværende såvel som kommende generationer af politifolk fortjener en arbejdsplads, der behandler dem med rimelighed og respekt, rummelighed og forståelse. En arbejdsplads, der ved og forstår, at den enkelte medarbejder er andet og mere end et nummer og en sagsbehandlingsmaskine. Og en arbejdsplads, der er så opdateret, at den indretter sig efter det faktum, at vi ikke kun lever, når vi er på arbejde – men at livet mellem vagterne netop gør os i stand til at være både skarpe og dygtige politifolk og gode kolleger. Kun sådan kan vi passe på verdens bedste politi.