Danmark i dag, EU i morgen: Staten Palæstina bør anerkendes

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I starten af sidste måned blev der behandlet et forslag fra SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet i folketingssalen. Et forslag om, at Danmark skal anerkende Palæstina som stat ud fra grænserne, der gjaldt før Seksdageskrigen i 1967.

Forslaget blev stemt ned af regeringen og højrefløjen og blev af en leder i denne avis kaldt for »en foræring« til Hamas.

Det er dybt kritisabelt, at et flertal i Folketinget og Jyllands-Posten sidestiller støtte og solidaritet med det palæstinensiske folk med en indrømmelse til en terrororganisation. En terrororganisation, hvis brutale overfald på uskyldige israelere den 7. oktober vi i SF har fordømt uden forbehold – det kan der ikke herske den mindste tvivl om.

Argumentet er dog klart. Danmarks officielle udenrigspolitiske linje er en tostatsløsning. Danmark ønsker, at en løsning til konflikten skal munde ud i to stater. En af de stater er en palæstinensisk stat.

Det er konsistent, at vi anerkender den stat – og det viser velvillighed over for et palæstinensisk folk, der lige nu lider under umenneskeligt høje civile tabstal påført af Israels bombeangreb. 34.000 civile er døde lige nu, og sygdomme spreder sig som en steppebrand. En anerkendelse er det rigtige for Danmark at gøre i denne situation.

På trods af at regeringen stemte forslaget om anerkendelse ned, så kom udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen dog med en rigtig pointe i debatten i folketingssalen. At »vores signaler sendes sammen med ligesindede lande i Europa, fordi sandsynligheden for, at det så bliver hørt, og signalet når frem, derved er større«.

Vi kan tale med en mere vægtig udenrigspolitisk røst, hvis røsten er fælleseuropæisk. Der er et enormt positivt potentiale i EU’s handlemuligheder over for situationen i Gaza.

Hvis EU anerkender Palæstina, så ville den anerkendelse komme fra Israels største handelspartner, der står for ca. en tredjedel af de varer, landet importerer. Presset på Israel for at respektere international ret og tilbagerulle de ulovlige bosættelser på Vestbredden ville komme fra verdens største økonomi.

I skrivende stund er det kun otte lande i den europæiske union, der anerkender Palæstina. Selvom Danmark burde følge trop og blive det niende i den række, så vil det kun være en tredjedel af de 27 medlemslande i EU, der stod bag en anerkendelse af en palæstinensisk stat, hver for sig.

I SF kæmper vi for fred, retfærdighed og for den palæstinensiske befolknings ret til liv og selvbestemmelse. Første skridt hen mod det endemål er en anerkendt stat for den befolkning, der er så undertrykt, som den er nu. Det kan og vil vi kæmpe for, både i Folketinget og i Europa-Parlamentet.