Hvorfor er det, at I har så stort et behov for at udbasunere, hvor hårdt I har det?
Hold op med at være så krænkelsesparate.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Må det være tilladt en mand årgang 1947 at blande sig i den verserende mental load-debat?
Der kan ganske givet skrives bøger om det, jeg ikke forstår, men mental load-begrebet forstår jeg ganske enkelt ikke.
At højt profilerede influencere er så tynget af opgaver i hjemmet, at de føler behov for at udbasunere det, leder tanken hen på at være krænkelsesparat. De må ganske enkelt have valgt en forkert mage!
I vores venskabskreds er vi mange, der efter et langt erhvervsaktivt liv har formået at klare livet, uden at nogen af os er blevet over- mentalloaded af domestikale opgaver. I vores nærmeste venskabskreds er det absolut os mænd, der står mest i køkkenet – og dermed er det også oplagt, at vi udarbejder dosmersedlen (af hensyn til de domistikalt belastede influencere, så er en dosmerseddel en huskeliste).
Vi har alle været igennem forskellige faser af livet. Da børnene – der heldigvis hele vejen rundt er piger – var små, var der visse fysiologiske fortrin, der gjorde, at de unge mødre mest stod for de små. Vi mænd klarede så allerede dengang en betydelig del af tjansen i køkkenet.
Ganske langsomt ændrede arbejdslivet sig og dermed også fordelingerne i hjemmet. Måske er vi mænd i vores omgangskreds tonedøve, men vi har aldrig hørt om hverken domistikale problemer, eller at vore mager skulle være mental overloadet – de er heldigvis heller ikke krænkelsesparate. De har nemlig livet igennem haft langt vigtigere ting at beskæftige sig med – nemlig at vores hjem blev oplevet som en velfungerende helhed.
Ovenstående udsagn bifaldes i øvrigt af hustruen i hjemmet.