Beredskabets indsats i krigstid er for længst sparet væk. Men vi skal i det mindste have fuld sikring ved katastrofer

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Formandskabet fra Danske Beredskaber var den 1. februar i Forsvarsudvalget for at hente politisk opbakning til en høring i Folketinget, der kan gøre det klart, hvilke store udfordringer der ligger foran beredskabet i forhold til at kunne sikre civilbeskyttelsen og opretholde samfundssikkerheden i forbindelse med krig og katastrofer i årene fremover. For i Danske Beredskaber oplever vi væsentligt ændrede arbejdsforhold i disse år.

På brandstationerne ser vi ind i ekstreme udsving af opgaver, som belaster beredskabet. Det opleves i form af voldsommere klimahændelser, nye risici med nye energiformer, nye trends inden for udviklingen af byerne, forsyningsusikkerhed, hybride trusler og krig i Europa. Og når pendulet svinger længere og længere ud til det ekstreme, belaster det beredskabet.

Det er de kommunale beredskaber, der rykker ud, når der tastes 112 på telefonen, hvis der er sket en ulykke på motorvejen, når huse er i brand, eller når der i forbindelse med voldsomt vejr skal pumpes vand væk fra kritisk infrastruktur. Det var også brandfolk i skudsikre dragter, der sammen med politiet gik først ind og reddede folk ud, da en bevæbnet mand skød og dræbte tre personer i Field’s i 2022.

Opgaverne er mange, og flere kommer hele tiden til. Senest er truslen fra Rusland blevet meget nærværende, når tastaturkrigere har sigtekornet rettet mod danske hjemmesider og infrastruktur. Vi har i Danmark i flere årtier levet i relativ fred og fordragelighed med vores omverden, men nu mener vi i Danske Beredskaber, at det er rettidig omhu at ruste beredskabet til at kunne løse sin lovfæstede opgave med at sikre civilbeskyttelsen, hvis Danmark kommer under angreb.

Der er behov for at øge kompetenceniveauet hos beredskabet med fokus på uddannelse, træning og øvelser, og særligt hos det fuldtidsansatte basispersonel bør fundamentet styrkes gennem krav om decideret erhvervsuddannelse, som man kender det fra politiet og ambulanceområdet. Der er brug for at ruste beredskabet bedre til at møde den øgede kompleksitet, tilsikre det hele arbejdsliv og medvirke til at imødegå eventuelle rekrutteringsudfordringer.

I lighed med, hvad der er sket på forsvarsområdet, ser vi derfor gerne, at man sætter et arbejde i gang, der peger fremad. Det kunne være etableringen af en sikkerhedspolitisk analysegruppe som pendant til Michael Zilmer-Johns rapport ”Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035”. For det er vigtigt, at vi får det faglige grundlag på plads, for at danskerne kan få fuld civil dækning fra beredskabet.

Første skridt på vejen mod en ansvarlig plan for samfundssikkerheden bliver formentlig en høring på Christiansborg som foreslået af Danske Beredskaber og bakket op af Forsvarsudvalget, og som forsvarsministeren i et brev til Danske Beredskaber har bedyret, at der arbejdes på kan blive en realitet i løbet af foråret 2024.

Det er en politisk prioritering, hvad beredskabet skal kunne, og hvilket niveau af civilbeskyttelse der skal være, og som det er lige nu, så er det danske redningsberedskab end ikke i stand til at varetage sin lovbestemte opgave, der følger af beredskabsloven, nemlig »at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger eller overhængende fare herfor«.

Kapacitet og ressourcer til en indsats ved krig eller krigslignende hændelser er for længst sparet væk hos beredskabet, men vi mener, at Danmarks katastrofesikring skal have fuld dækning – også i fremtiden.