Lad danskerne beholde deres penge: Stop bankernes rentefinte
Man kan sagtens prøve at regulere bankerne med tillid. Lovgivning fungerer bare bedre.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Igen er det regnskabssæson, og igen regner pengene ned over storbankernes aktionærer. En række af de største banker konstaterer de største overskud i deres historie. Ikke fordi danskerne er særligt lånelystne, eller fordi bankerne sælger nye produkter til kunderne.
Bankernes skyhøje indtægter skyldes, at Nationalbanken har sat renten op for at bremse inflationen, hvorfor bankerne naturligvis har fuldt op med tårnhøje udlånsrenter til helt almindelige mennesker. Selvfølgelig uden at hæve indlånsrenterne.
For de danske familier har bankernes rentestigninger kostet 13,7 mia. kr. i 2023. Oven i det har bankerne krævet ekstra renteudgifter for 7 mia. kr. fra mindre danske virksomheder. De penge er taget direkte ud af økonomien fra hårdt pressede familier og små erhvervsdrivende, der i forvejen er ramt af inflation, høje energipriser og økonomisk ustabilitet.
Men havde nogen virkelig forventet, at renterne på danskernes indlån ville følge med? Skellet mellem indlåns- og udlånsrenter, den såkaldte rentemarginal, er lige nu på sit højeste i 20 år, og hvad værre er, at bankerne sætter de selv samme indlån direkte i Nationalbanken til en markant højere rente, end de tilbyder kunderne. For Danske Bank betyder det, at den alene i 2023 har renteindtægter for 35.000.000.000 kr.
Når bankerne leverer rekordregnskaber på stribe, men ikke tilbyder kunderne bedre indlånsrenter, er det et udtryk for manglende konkurrence. Hos bankerne selv lyder det, at der er nok konkurrence i sektoren. Hvor kan de ikke specificere, men et sted i det »samlede produkttilbud«, som cheføkonom i Finans Danmark Niels Arne Dam formulerede det.
Det er jo i hvert fald ikke på de stadig tårnhøje gebyrer, de indførte for at kompensere for det mindre lukrative rentemarked, før inflationen steg, ligesom man åbenbart heller ikke skal konkurrere på den rente, man tilbyder kunderne for deres penge.
Nogle argumenterer endda for, at bankerne bør hive flere milliarder op af lommerne på danskerne, end de gør i forvejen, for at forrente deres egenkapital bedre. Husker vi på, at kravene til bankernes egenkapital er resultatet af finanssektorens spekulative aktiviteter omkring finanskrisen, der også endte med at koste danske skatteborgere mange milliarder, er det svært at se, hvorfor danskerne endnu en gang skal finansiere bankaktionærernes kommende udbyttefester.
For udbyttefester bliver det. Der er blevet peget på, at de enorme profitter kommer til at sikre bankerne en øget modstandskraft, hvis den ustabile verdensøkonomi bevæger sig ind i en recession. Men er nogen i tvivl om, at storbankernes enorme renteprofitter ryger direkte i aktionærernes lommer, når der i foråret holdes generalforsamlinger? Hos Sydbank er hele 86 pct. af profitterne eksempelvis udlovet til aktionærerne. Så meget for modstandskraft.
Når bankerne ikke vil regulere sig selv, må politikerne sætte foden ned. Erhvervsminister Morten Bødskov erkender udfordringen, men tror han virkelig, løsningen er at sende kunderne i banken med en huskeliste og lade forbrugerne hænge med ansvaret, som indtil videre er ministerens bedste bud? Bankerne kommer til at malke kunderne, så længe regeringen tillader det.
Et loft på indlånsmarginalen er ligefor, hvis regeringen er alvorlige om at beskytte danskerne mod storbankernes griske rentesatser. Sådan kan bankerne tvinges til at begrænse spændet mellem renten, de selv får i Nationalbanken, og den rente, de giver danskerne på deres indlån.
Det er en dyr tid at være almindelig dansker i, og bankernes enorme renteprofitter gør det kun dyrere. Det er på tide, at regeringen griber ind over for bankernes groteske rentefest og sikrer, at danskerne får en retfærdig rente for deres penge.