Derfor er jeg Mette Frederiksens største fan

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Undertegnede har været kæmpe fan af Mette Frederiksen, siden hun som beskæftigelsesminister var garant for omfattende misinformation i forhold til vedtagne reformer og øget ulighed under Thorning-regeringen.

Hun stod dengang på mål for de nyoprettede ”nyttejob”, der var så nyttige for unge kontanthjælpsmodtagere, at de ikke skulle oprettes som rigtige jobstillinger med tilhørende overenskomster. Kontanthjælpsmodtagere blev derimod sat til f.eks. at tælle biler som ”nyttejob” (tvangsaktivering) for et kontanthjælpsbeløb, der dengang lå langt under Socialdemokratiets egen fastsatte fattigdomsgrænse. Hvorfor skal man også forsvare én af sine mest udsatte, men loyale vælgergrupper gennem tiden, når man kan være en kynisk og opportunistisk partisoldat med egen fremtidig vinding for øje?

Opportunistiske Mette blev da også få år senere Socialdemokratiets formand samt hele Danmarks statsminister. Arbejderpartiet må være enormt stolt over valget dengang. Misinformation og ulighed blev nemlig suppleret af Rigsrevisionens kritik af Mettes ekstraordinære udbetalte lønbonusser til sine ansatte som beskæftigelsesminister. Som ekstra rød bonus blev tidligere ansatte og embedsmænd gentagne gange beskyttet mod Frederiksens raseriudbrud og/eller personlige angreb. Ingen advarselslamper lyste tilnærmelsesvis kritisk eller antisocialdemokratisk rødt ved valget af Mette Frederiksen som partiformand og statsminister.

»Vi skal bekæmpe den ulighed, der ellers underminerer vores sammenhængskraft.« Mette Frederiksen og Socialdemokratiet havde ironisk bekæmpelse af deres egen selvskabte ulighed som det store vælgertilbud i 2018, og vælgerne takkede historieløst ja. En rapport fra tænketanken Cepos i 2022 viste, at vælgernes tillid blev tilbagebetalt med større ulighed end før valget, hvor de 50 pct. rigeste havde størst gavn af Mette Frederiksens førte politik, mens de 30 pct. fattigste i samfundet blev dårligst stillet under Mette Frederiksens socialdemokratiske ledelse. Hvor rødt kan det dog blive?

Statsministerens coronanedlukninger samt nedlukningen af minkerhvervet kom ”kun” til at koste skatteyderne over 500 mia. kr. Al skriftligt bevismateriale i form af sms’er vedrørende den tvivlsomme beslutningsproces blev tilfældigt, effektivt slettet af alle implicerede parter.

Den kritiske opposition, der talte for en omfattende advokatundersøgelse, blev med et trylleslag gjort til tavse allierede med tildelte ministerposter og ministerbiler. Således var det store skyldsspørgsmål på magisk vis forsvundet. Vælgerne blev til gengæld hypnotiseret med den laveste, symbolpolitiske og ”folkelige” fællesnævner fra Frederiksens elskede makrelmad til akavet duet med dansktop-bandet Kandis forud for det seneste valg. Røde løfter om små lønstigninger til en udefineret promille af de 800.000 offentligt ansatte var nok til et genvalg af Mette Frederiksen.

Mette Frederiksen har virkelig sat kraftig streg under sin værdighed som genvalgt statsminister. Hvem husker ikke, da Zelenskyj og Mette Frederiksen poserede fælles i et F-16-jagerfly med store grin på læberne? Apokalyptisk krig og tusindvis af døde civile samt soldater i fremtiden kan nemlig få enhver moralsk sund person til at grine. Statsministerstolen har ellers stået ganske tom siden valget, idet værdige Mette er på jagt efter en international toppost.

Hvorfor man vil være statsminister, når man blot få måneder efter ønsker en international toppost, skal forblive usagt. Dog kan alle på den internationale scene glæde sig til mødet med Mette Frederiksen. Hun vil uden tvivl være en moralsk gevinst for resten af verden.