Offentlige klinikker: Vi er klar til at hjælpe barn nummer to til verden
Udvidelse vil mindske den sociale ulighed, som fertilitetsbehandling har skabt hidtil, men vi advarer også mod urealistiske politiske forventninger.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det er en stor glæde for kvinder og mænd, som lider af ufrivillig barnløshed, at statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale valgte at sætte fokus på fertilitetsbehandling og udover ekstra behandlingsforsøg også foreslog offentlig fertilitetsbehandling til barn nummer to.
Ydermere har Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 4. januar bragt den gode nyhed, at der afsættes et trecifret millionbeløb, som skal understøtte forslaget økonomisk.
Vi i de offentlige fertilitetsklinikker står klar til denne udvidelse. Den sociale ulighed i fertilitetsbehandling er de seneste år under finanskrisen blevet endnu tydeligere. Vi har mærket et større ønske og pres fra patienterne for flere behandlinger og behandling til barn nummer to, fordi en del af vores patienter ikke har råd til fertilitetsbehandling i det private. Med det nye tiltag om at udvide fra tre til seks behandlingsforsøg, som allerede har fået øremærket 45 mio. kr. på finansloven i 2024, og det nye forslag om behandling til barn nummer to kan vi endelig få udlignet den ulighed, der har hersket i fertilitetsbehandling.
Derimod er det for os vigtigt at pointere, at vi som offentlige klinikker ikke ønsker en behandlingsgaranti, da vi med de nødvendige ressourcer kan øge vores kapacitet væsentligt, så vi undgår ventetid udover fire måneder. Denne ventetid er ikke urimelig, da de offentlige klinikker bruger ventetiden på udredning af patienterne, så alle undersøgelser er klar ved første møde på fertilitetsklinikken. En behandlingsgaranti er ikke realistisk og giver ikke mening i forhold til fertilitetsbehandling, blandt andet fordi parrene skal udredes ordentligt. Den mest omkostningseffektive måde at drive fertilitetsbehandling på er en acceptabel ventetid på op til ca. fire måneder, som de offentlige klinikker med tilførte midler sagtens kan leve op til.
De fleste offentlige klinikker har i dag en ventetid på fire-seks måneder, derfor ser vi frem til at rekruttere nyt personale og udbygge vores laboratoriekapacitet med den nye tildeling af ressourcer. Behandlinger i det private er væsentligt dyrere end samme behandling i det offentlige, dvs. ved at tildele flere midler til de offentlige fremfor de private fertilitetsklinikker vil der blive lavet flere børn for skattekronerne.
Vi har et velfungerende, rentabelt og meget sikkert offentligt fertilitetsbehandlingstilbud, og det tilbud skal vi værne om. Et tilbud, som resten af verden finder misundelsesværdigt. I Danmark uddanner de offentlige fertilitetsklinikker langt hovedparten af landets personale og udfører den forskning, som gør behandlingerne bedre og mere sikre, hvilket gavner alle barnløse.
Internationalt ligger de offentlige danske fertilitetsklinikker helt i top i kraft af vores offentlige klinikker, hvor forskning og innovation prioriteres. Selvom alvorlige komplikationer til fertilitetsbehandling er sjældne, foregår indlæggelse og behandling altid i det offentlige sundhedsvæsen.
Med den politiske vilje, der er nu, vil vi fortsat give jer den bedste og billigste fertilitetsbehandling i verden med forskning og udvikling i verdensklasse. Hvis man fra politisk side lader sig styre af forventningen om urealistisk korte ventetider, kan det blive dyrt og vil i sidste ende gå ud over de ufrivilligt barnløse, da der kan laves færre behandlinger for de tildelte midler.