Den grønne omstilling deler landet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

De kommende års omstilling af energiproduktion betyder en massiv udbygning af energiparker med solceller og vindmøller i Vandkantsdanmark. Det deler landet i to lejre, men sådan behøver det ikke være. Med kernekraft kan vi løfte i flok, når vi skal omstille til en emissionsfri fremtid.

Forskellen mellem landsdelenes bidrag til den grønne omstilling er slående. I Vestjylland knejser vindmøller over hvert et frit areal, og herlighedsværdierne svinder støt og roligt for hver ny mark, der inddrages til areal-tung energiindustri. Jylland bærer de tungeste byrder nu, og de største energiparker under opførelse ligger også mod vest.

Tager man til Whiskybæltet, er historien en anden. »Jeg kan ikke se, hvor vi kan placere vindmøller overhovedet,« sagde Hørsholms borgmester i en læseværdig reportage i dagbladet Information. Holdningen deles blandt de adspurgte på golfbanen og lystbådehavnen i Nordsjælland.

Kontrasten mellem vindere og tabere i den grønne omstilling er tydelig. Vinderne drikker chablis i solen ved Øresund med evigt stigende friværdi, mens taberne må tage en tudekiks til lyden af snurrende møller. Nabohusene til energiparkerne taber deres værdi og er usælgelige – stavnsbåndet lever igen i Vandkantsdanmark. Tag som eksempel Skjern Enge. Denne naturperle skamferes med Megaton-projektet. Green Go Energy fra Vedbæk (en af kommunerne uden møller) lægger her beslag på 4.000 hektar og flere havmølleparker. Man kunne få samme energi fra et enkelt kernekraftværk på under 10 hektar – og det kan give billigere brint på grund af procesfordele.

Endnu vigtigere, så kunne man med kernekraft placere brintproduktionen tættere på der, hvor forbruget er. Hvis man f.eks. skal forsyne Københavns Lufthavn med syntetisk flybrændsel og byen med strøm og varme, så vil en lokation på Sjælland være langt bedre egnet end Vestjylland. Mon ikke de kan finde 10 hektar?

Forbuddet mod kernekraft i Danmark skaber geografisk ulighed og unødig splittelse i landet. Med kernekraft kan storbyerne og flytrafikken forsynes med rigelig styrbar energi uden evindeligt at forringe jyske herlighedsværdier og natur.

Hvad med, at vi bad hver af landets fem tættest befolkede områder finde plads til et kernekraftværk af passende størrelse for at modvirke denne udvikling? Selvfølgelig under hensyn til infrastruktur, lokalbefolkning, natur m.m. Det kan opføres på ca. 10-12 år, det ved vi fra COP28, og nymodens små reaktorer endnu hurtigere. Dermed kan vi bygge oven på de nuværende VE-initiativer i god tid inden vores målsætning om net zero i 2045 – men så skal vi altså i gang.

Tusindvis af borgere vil blive sparet for bekymringer og tab, og det burde være en simpel sag for enhver naturelsker. Sådan løser vi den grønne omstilling i fællesskab og sikrer en fremtid med frisk luft, åbne vidder og plads til natur. Alt, vi skal gøre, er at følge trop, når vores naboer i Sverige viser vejen. Men det kræver politikere uden skyklapper og et strategisk udsyn på mere end syv års tidshorisont.