Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Et vink med en hockeystav

Tiden kalder på refleksion fra de danske COP28-deltagere. Vi skal stoppe vores sabotage-politik over for kernekraft i EU øjeblikkeligt, så alle emmissionsfrie teknologier kan konkurrere frit.

Thorbjørn JacobsenIngeniør og kandidat til Europa-Parlamentet, Liberal Alliance

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Når De Forenede Arabiske Emirater (UAE) er vært ved COP28 i Dubai om få uger, kan de fremvise en hockeystav af dekarbonisering, som Danmarks delegerede kun kan drømme om. På bare 12 år har de bygget kernekraft-kapacitet svarende til det samlede danske elforbrug. Derfor håber jeg, at de danske deltagere vil tage ved lære af den succeshistorie, som araberne stolt vil fremvise til konferencen.

Ligesom Danmark har UAE en historie som olie-eksporterende nation, og de har også indset, at fremtiden er fossilfri. I 2008 besluttede de at undersøge mulighederne med kernekraft. De gik i dialog med internationale myndigheder og begyndte at opbygge et vidensniveau helt fra bunden – og man kontaktede koreanske Kepco med henblik på at bygge værker med kendt teknologi.

Værket skulle være topmoderne og lavet efter alle sikkerhedsforskrifter. Dette arbejde er løbende tilset af Det Internationale Energiagentur, og alt er lavet efter internationale standarder.

UAE tog første spadestik til kernekraftværket Barakah i 2012 og har hvert år siden 2021 startet kommerciel produktion på en ny reaktor. Når fjerde reaktor snart kører, vil værket kunne producere over 40 TWh strøm om året, mere end hele Danmarks samlede elforbrug på 35 TWh. Alt sammen fra ét eneste værk, som de næste ca. 60 år kan forsyne UAE med grøn strøm – helt uafhængigt af vejret.

Jeg forstår godt ministerens frustration, når det tager 12 år at få en enkelt havmøllepark op at køre herhjemme. Især fordi man skal bygge ca. 15-17 havmølleparker på størrelse med Kriegers Flak – Danmarks største – for at lave samme strøm som Barakah-værkets fire reaktorer. En havmøllepark forventes dog kun at holde halvt så længe, så i realiteten skal man bygge over 30 sådanne havmølleparker. Dertil kommer milliard-investeringer i transmission og lagring af den fluktuerende strøm samt osende kraftværker til backup, når det ikke blæser.

Det seneste årti har UAE bevist, at kernekraft er et effektivt middel til dekarbonisering, præcis ligesom Sverige og Frankrig viste for 40 år siden. Kernekraft-nationer rykker lige nu, og Danmark bliver et ”grønt efterfølgerland”, når vi om få år kan drage nytte af vore naboers erfaringer med de nye små reaktortyper.

Vi står i dag samme sted, som UAE stod i 2008. Hvor araberne valgte at handle, stiller danske politikere sig fortsat i vejen for kernekraft herhjemme som i udlandet. Det er synd og skam, for derved forsinker danske politikere den grønne omstilling.

Vi skal stoppe vores sabotage-politik over for kernekraft i EU øjeblikkeligt og give rimelige markedsvilkår for, at alle emmissionsfrie teknologier kan konkurrere frit. Det vil sikre, at vores børnebørn kan indånde frisk, partikelfri luft, og give mere plads til landbrug og natur.

Tiden kalder på ydmyghed, og jeg håber, at COP28 vil blive en øjenåbner for atom-skeptiske danske politikere. Når jeg kommer til Bruxelles, vil jeg kæmpe for, at kernekraft får samme vilkår i EU for hurtig sagsbehandling og fordelagtig finansiering som andre udledningsfrie teknologier.