Undersøgelse om racisme er ikke troværdig

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Et debatindlæg 5/12 i JP af Petar Socevic indledes med: »En ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder fastslår, at 8 af 10 minoritetsdanskere har oplevet diskrimination mindst én gang i løbet af det seneste år. Det er et faktum, som vi bliver nødt til at forholde os til.«

Med 25 års erfaring som direktør i analyseinstituttet Scharling Research generer det mig fagligt, at der konkluderes så relativt bombastisk i denne undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder, for det viser sig, at besvarelsesprocenten kun er på 15 pct. Det nytter ikke noget, at man har udsendt spørgeskemaet til i alt 29.000 personer med minoritetsetnisk baggrund, for hvem er det, der vælger at tage sig tid til at besvare en sådan henvendelse? Umiddelbart vil jeg skønne, at der er en ret stor risiko for, at det især kan være dem, der føler, at de er blevet diskrimineret.

Den populære opfattelse er, at bare man har spurgt en hel masse og i dette tilfælde fået hele 4.263 svar, så må det være overbevisende. Jeg plejede at sige, at en stikprøve på 200 tilfældigt udvalgte, f.eks. via telefoninterview og med en høj besvarelsesandel på f.eks. 80 pct., vil være meget mere troværdig end 15 pct. besvarelse med nok så mange svar, hvad enten det er 100.000 eller 4.263. Jeg ville i en sådan situation blive nødt til at sige, at det var en ommer.

Det næste problem i undersøgelsen er, at det er den oplevede diskrimination, der spørges til. Gad vide, hvor stor en andel af hele den danske befolkning, der føler, at de har oplevet diskrimination eller fordomme i løbet af det seneste år? Det kan være som følge af deres alder, køn, sociale tilhørsforhold, udseende, påklædning, dialekt, janteloven osv. Så den oplevede diskrimination er et umådeligt delikat emne at belyse statistisk.

Når en sådan undersøgelse publiceres, er der en risiko for, at der bæres ved til et bål. Minoritetsdanskere, der kunne være i tvivl om, hvorvidt de har oplevet diskrimination, vil nok tænke, at der er noget om snakken, for meget få har tid til at tjekke, om metoden og dermed konklusionerne holder vand. Det gælder også debatindlægget, der tilmed understreger om undersøgelsens konklusion, at »det er et faktum, som vi bliver nødt til at forholde os til«. Det er klart, at vi skal forholde os til fordomsfuldhed, men vi skal være påpasselige med konklusioner dannet på et usikkert grundlag.