Den lykkelige hund

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I morgen bliver min lille hund lukket ud i min indhegnede have. Han skal nu være en “vild” hund for at hjælpe naturen på rette vej. Han er hurtig, så han kan fange en mus eller måske en fugl. Ellers ved jeg, der er regnorme, han kan grave op af jorden, så dem kan han leve af i starten, til han er blevet “vild”.

Jeg er ikke bekymret for ham, for jeg har jo hørt, at dyr bliver “vilde”, når de lukkes bag hegn, og derfor kan klare sig selv. Jeg ved også, hans vilde “slægtning” klare sig fint i den “vilde” danske natur, hvor der er masser af indhegnede dyr lige til at æde. Så selvfølgelig kan min lille hund også klare sig i min indhegnede have.

Når sulten begynder at gnave, fordi mus og fugle er fanget og ædt, er her helt sikkert vissent græs, han kan begynde at spise af. Så bare rolig … Han kommer ikke til at sulte ret meget. Jeg ved nemlig, at indhegnede dyr hurtigt vænner sig til at spise og overleve på, hvad der nu er til rådighed. Også selv om det ikke er deres naturlige føde.

Det kan selvfølgelig godt være, min lille hund bliver meget tynd, men han kommer bestemt ikke til at lide.. For det er jo normalt med stort vægttab i løbet af en vinter. Jeg har også hørt fra formanden for Det Dyreetiske Råd, at dyr gerne må sulte. Sulten bliver først et problem, når dyret først bliver så afkræftet, at det ikke mere kan flytte sig.

Er uheldet ude, og min hund imod al forventning dør af sult, har han jo haft et fantastisk liv. Han har levet i frihed bag et hegn med alle muligheder for selv at finde føde.

Han er endda så heldig, at jeg ikke afliver ham. For jeg ønsker jo ikke at fratage ham retten til selv at dø og udsætte ham for den lidelse, det er at blive aflivet. Når min lille hund er død, vil jeg lade ham ligge i min have, hvor han vil være til stor glæde for regnorme og ådselbiller.

Selvfølgelig vil besøgende være meget velkomne, så de har muligheden for at se et “vildt” dyr i dets naturlige omgivelser. Bare lige husk at lukke lågen.

Mange vil nok synes, det er en meget spændende naturoplevelse at se hundes dødskamp, når det kommer så vidt. For jeg ved, at 80 pct. af danskerne synes, det er o.k., at dyr ikke skydes, inden de dør af sult. (I hvert tilfælde ifølge Zenia Stampe og en sal fuld af Rewilding-tilhængere).

Lyder dette grotesk?

Overholder jeg Dyrevelfærdsloven?

Burde jeg straffes?

Svarene er vel oplagte?

Tænk så på, hvad vi byder vores domesticerede kvæg og heste, der sættes bag hegn i de kommende 15 naturnationalparker og 75.000 ha “urørt” skov. Alt sammen i biodiversitetens navn. Græsædende dyr, der, når sulten bliver for stor, tvinges til at leve af træer, buske og rødder, der slet ikke er deres naturlige fødeemne.

Dyr, der ofte sulter om vinteren og måske kun udtages/skydes, når de har sultet i alt for lang tid.

Dyr i vores varetægt er vores ansvar. Hvorfor må heste og kvæg dø af sult, når min hund ikke må?

Få dansk politik i ørerne med podcasten ”Under Gulvtæppet”, som hver uge tager temperaturen på de store dagsordener. Lyt med hos Apple, Spotify eller i playlisten herunder, og husk at abonnere, så du får besked, når der kommer en ny episode.