Fat det nu: Vi kan ikke integrere disse mennesker

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Terrorsympatien blandt herboende palæstinensere er ikke en uregelmæssighed. Det er en allestedsnærværende tilstand, vi først kommer til livs, når vi erkender, at ikke alle er som os, og at forsvaret for vores egne værdier og friheder forudsætter udelukkelse af dem, hvis værdier fundamentalt afviger fra vores.

Oven på terrorangrebet i Israel flød det over med hundredvis af kommentarer på de store nyhedsmediers Facebook-sider med opbakning til de forfærdelige begivenheder. ”Er der ikke blot tale om enkelte fjolser?” vil nogen sikkert indvende. Det ville dog kræve en betydelig portion blåøjethed. Kommentarerne vælter sig i opbakning og ”synes godt om”-tilkendegivelser. Der har været arrangeret store demonstrationer kort efter terrorangrebet – ikke i sympati med de myrdede israelere, men hvor tilhørere i stedet har råbt »Allahu akbar«, og »Israel skal fjernes med jihad«.

Den ”dansk”-palæstinensiske influencer Ahmarni har til sine 80.000 følgere lavet en video, hvor han morer sig over drabet på 260 unge festivaldeltagere i Israel. Her danser og griner han over henrettelsen af uskyldige unge mennesker. »Der er folk, som stadigvæk ikke er blevet flækket. Men 250 stykker – det er ikke helt dumt.«

Hamas har slagtet unge mennesker til en musikfestival. Kidnappet og voldtaget uskyldige mennesker. Familier og børn. Til det svarer Ahmarni, der i øvrigt har fået dansk statsborgerskab: »Jeg hylder drabene på børnemorderne, undertrykkerne, zionisterne.«

Det politiske system må efterhånden erkende, at terrorsympatien – foruden voldskriminaliteten, den sociale kontrol, de store økonomiske udgifter og det generelle værdimæssige skred – kun kommer til at vokse, hvis Danmark bliver ved med at tilbyde mellemøstlige og nordafrikanske mennesker ophold i landet.

Danmark kommer i fremtiden til at vælte sig i flere terrorsympatisører, hvis vi ikke begynder at føre en anden politik. Reaktionerne på begivenhederne i Israel burde være det sidste søm i kisten på den vildfarelse, at vi i masseskala kan integrere endsige assimilere arabere ind i det danske samfund.

Oven på massefejringer af det mest omfattende massemord på jøder begået siden Anden Verdenskrig burde der efterhånden manifestere sig en erkendelse i vores bevidsthed herhjemme. Hvis vi ønsker et trygt, sikkert og velstående land for danske jøder – og for vores borgere i det hele taget – standser vi ulykken, før det er for sent.