Mattias Tesfaye: Vi har ikke tid til at lade stå til. Sosu’erne skal have mere i løn
En hel del vælger at starte på en sosu-uddannelse. Men mange falder fra. Det er et tydeligt signal om, at der er noget, vi ikke gør godt nok.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Antallet af danskere over 70 år vokser markant. I årene frem mod 2035 vil vi være cirka 192.000 flere ældre end i dag. Samtidig bliver 20-25 pct. af alle opslåede stillinger som sosu-assistenter og -hjælpere i dag ikke besat eller besat af en ansøger uden alle de ønskede kvalifikationer.
Det er ikke svært at se, at kombinationen betyder, at vi står med en akut udfordring: Vi mangler hænder til at passe på vores ældre og sikre dem en værdig alderdom. En hverdag, hvor de kan komme i bad og på toilettet, når de har brug for det. Og hvor der er tid til at skabe en tillidsfuld relation mellem den ældre borger og plejepersonalet.
Og det haster. Selvom der de seneste par år er kommet lidt flere elever på sosu-uddannelserne, er det desværre langtfra nok. En økonomisk analyse fra Finansministeriet viser, at der i 2035 kan komme til at mangle omkring 15.000 sosu-uddannede. Tallene taler sit tydelige sprog. Vi har ganske enkelt ikke tid til at lade stå til.
En del af løsningen er løn. Derfor er regeringen klar med et ekstraordinært lønløft på 3 mia. kr. – blandt andet til social- og sundhedsmedarbejdere. Pengene skal derhen, hvor det er blevet sværere at tiltrække og fastholde medarbejdere. Så de, der arbejder direkte med danskerne på skæve tidspunkter eller på fuld tid, kommer til at mærke en forskel.
Hvis hele rammen til lønløft udmøntes til 200.000 personer, svarer det til cirka 2.500 kr. mere om måneden i gennemsnit. Men vi bilder os ikke ind, at løn alene løser udfordringerne. Velfærdssamfundets store og strukturelle udfordringer skal løses ved at gennemføre flere forskellige initiativer, der supplerer hinanden.
Med finanslovsforslaget foreslår vi blandt andet at investere i erhvervsuddannelserne med ca. 310 mio. kr. i 2024 stigende til ca. 910 mio. kr. fra 2030 og frem. Det svarer til et løft på omkring 10 pct. Vi skal bruge pengene på at styrke kvaliteten på erhvervsuddannelserne – blandt andet på sosu-uddannelserne. Så vi kan få flere til at vælge en fremtid inden for de velfærdsfag, hvor vi mangler medarbejdere. Men måske vigtigst af alt skal vi se på, hvordan vi sikrer, at langt færre falder fra på uddannelserne.
Der er faktisk en hel del, der vælger at starte på en sosu-uddannelse. Men vi kan se, at mange falder fra. Det er et tydeligt signal om, at der er noget, vi ikke gør godt nok. Vi skal for eksempel se på, hvordan eleverne får den rette støtte og vejledning, når de er i oplæring. Det er meget forståeligt, at det kan være overvældende for et ungt menneske, som lige er gået ud af 9. eller 10. klasse, at stå med en dement borger på en nattevagt. Det kræver noget helt andet end at gå i det almene gymnasie sammen med sine jævnaldrende. En anden udfordring handler om sprog. Op mod halvdelen af eleverne har sproglige vanskeligheder, når de starter på sosu-uddannelserne – enten i form af ordblindhed, eller fordi de bøvler med det danske sprog. Derfor skal vi gøre mere for at få denne elevgruppe godt i mål.
Regeringen foreslår også at permanentgøre retten for visse ledige ufaglærte og faglærte til et uddannelsesløft inden for et mangelområde på 110 pct. af dagpengesatsen. Mere end hver fjerde af dem, der har brugt denne rettighed, har startet et uddannelsesforløb på sosu-området.