DN: En afgift i køledisken omstiller ikke landbruget
En statslig klimajordbrugsfond, som kan holde hånden under jordpriserne og agere socialt sikkerhedsnet for landmænd, der ikke har mulighed for at tilpasse sin produktion tilstrækkeligt.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Venstres landbrugs- og miljøordfører, Erling Bonnesen, slår i Jyllands-Posten et slag for en ”kølediskafgift”, som Venstre har døbt det. Partiets formand, Jakob Ellemann-Jensen, har også kaldt det »en god idé«. Det er dog vigtigt at nuancere debatten og forstå, hvad de forskellige afgifter kan – og ikke kan.
En produktafgift, altså en afgift på fødevarer i supermarkedet, som forbrugerne betaler, kommer ikke til at omstille landbruget. En produktafgift vil gøre klimabelastende fødevarer dyrere og give forbrugerne incitament til at handle mere klimavenligt. Og det er en vigtig dagsorden. Men vi må ikke bilde nogen ind, at det for alvor vil omstille landbruget.
Hvis en forbrugsafgift står alene – uden en afgift på produktionen – så vil det i praksis være en friholdelse af landbruget og dermed sende en kæmpe regning til skatteyderne og øvrige sektorer, som så skal betale landbrugets regning.
Dansk landbrug eksporterer op mod 90 pct. af produktionen, hvilket betyder, at en ændring i det danske forbrug har meget begrænset konsekvens for den enkelte landmands måde at drive sit landbrug på. Han vil fortsat eksportere størstedelen af sin produktion til udlandet uden at betale for de høje drivhusgasudledninger, han forsager. En CO2-afgift på landbrugets drivhusgasudledninger vil derimod give landbruget incitament til at omstille sig og omlægge produktionen. Dvs. at tage nye teknologier i brug som f.eks. fodertilsætning, der reducerer metanudledning fra køer eller omlægge fra husdyrproduktion til planteavl.
Danmarks Naturfredningsforening er ikke ude på at slå dansk landbrug ihjel, som Erling Bonnesen mener er konsekvensen af en afgift. Tværtimod. Vi ønsker et stærkt og bæredygtigt landbrug. Landbrugets udledninger er ikke faldet i mere end 10 år, og erhvervet står i dag for mere end 30 pct. af Danmarks drivhusgasudledninger. Og med den indsats, industrien, erhvervslivet og andre sektorer leverer i disse år, vil landbrugets andel være mere end 50 pct. i 2030. Samtidig bærer landbrugets store animalske produktion hovedansvaret for den voldsomme udledning af kvælstofforurening til vandmiljøet, som år efter år medfører voldsomme iltsvind og forringelse af vandmiljøet.
Derfor er vi nødt til at fastholde, at landbruget skal have et økonomisk incitament til at omstille produktionen. Det er nødvendigt for at nå det politiske mål for landbrugets reduktioner på 55-65 pct. i 2030. Det er nødvendigt for, at Danmark kan nå sit nationale klimamål om 70 pct. reduktion i 2030. Og det er nødvendigt for at nedbringe kvælstofforureningen af vores vandmiljø.
Provenuet fra en afgift kan gå tilbage til landbrugets grønne omstilling. Så der er penge til at lægge produktionen om. Så der er penge til at tage landbrugsjord ud af drift. Det kan bl.a. ske gennem en statslig klimajordbrugsfond, som kan holde hånden under jordpriserne og agere socialt sikkerhedsnet for landmænd, der ikke har mulighed for at tilpasse sin produktion tilstrækkeligt. Gennem opkøb af jord og bedrifter kan en fond både sikre generationsskifte ved at forpagte jorden ud til nye landmænd og samtidig udtage strategisk vigtig landbrugsjord, der vil beskytte vores drikkevand, sikre kvaliteten af vores vandmiljø og give plads til både natur og vedvarende energi.
Ligesom Venstre og alle andre venter vi spændt på ekspertgruppens anbefalinger. En køledisk-afgift kan ændre vores forbrug, men den omstiller ikke landbruget og kan derfor ikke stå alene.