Nu har I værktøjet til at gøre noget ved børns skærmforbrug. Så brug det

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Børns skærmforbrug har været et emne til diskussion i Danmark over de seneste måneder. Det har handlet om trivsel for de yngste i en digital tidsalder. En ting står meget klart tilbage fra den diskussion: Vi kan ikke fjerne internet, sociale medier eller skærme. Men vi kan forsøge at skabe de bedste rammer for vores børn.

Og måske er vi tættere på en sikker online færden for børn og unge, end vi regner med. For i dag bliver ejerne bag de store techplatformes forretningsmodel ændret.

I dag, den 24. august, træder Digital Services Act i kraft i hele EU, og det bliver første gang siden internettets begyndelse, at de sociale medier, vi bruger, nu selv står til ansvar for, hvordan de bruger det indhold, der er på deres sider.

I 2021 kunne Facebook-whistleblower Frances Haugen afsløre, at selskabet bag Facebook og Instagram, Meta, godt er klar over, at deres algoritmer kan føre børn og unge ud i ekkokamre, der fremmer skadeligt indhold.

Det indhold kan for eksempel være om spiseforstyrrelser eller selvskade. Algoritmerne var lavet uansvarligt. De var lavet til at maksimere skærmforbrug og sælge reklamer. Det er dybt uansvarligt.

Vi skal som voksne og som samfund sikre os, at techindustrien tager ansvar og blive bedre til at hjælpe og beskytte børns og unges rettigheder, sikkerhed og trivsel digitalt.

Indtil nu har de store techplatforme levet af vores data. Det fungerer sådan, at brugeres data sælges videre til samarbejdspartnere, der arbejder med reklameteknologi, som herefter begynder at målrette reklame til brugerne. Det gælder i høj grad også børn, selv om de egentlig burde nyde beskyttelse af GDPR.

Trods det har særligt børn været en satsning for producenter af målrettede reklamer.

Børns tillid og begrænsede indsigt i kommercielle interesser gør dem til et perfekt mål for reklamer. Men reklamer er mere end salg af produkter. Reklamer kan være adfærdsregulerende, sætte normer om alt fra kropsidealer til mode og være ekskluderende for dem, der ikke har råd eller må få produktet.

I undersøgelser fra Børns Vilkår peger børn og unge ofte på sig selv som dem, der skal løse udfordringer i den digitale arena. Men vi må ikke lade børn og unge gå alene i deres digitale færden.

DSA’en giver retten til et trygt privatliv tilbage til børn og unge. Med DSA’en gøres det nu forbudt at målrette reklamer til børn baseret på deres personlige data, ligesom der stilles krav til platformene om at sørge for, at deres funktioner beskytter børns privatliv.

Det betyder, at Facebook, X (Twitter), Tiktok og Instagram fremadrettet skal lave en risikovurdering af deres algoritmer og tjenester, der skal vise, om de bidrager til spredningen af skadeligt indhold.

Det er historisk, for det er første gang, at vi ikke kun hæver en løftet pegefinger over for lemfældig omgang med vores personlige data – nu kommer der reelle konsekvenser.

For undersøger platformene ikke deres tjenester tilstrækkeligt, eller indfører de ikke de nødvendige initiativer til at stoppe systemisk spredningen af skadeligt indhold, ja, så kan de ultimativt blive straffet med en bøde på op til 6 pct. af deres årlige omsætning.

Om det så er Google eller Meta, så er det en konsekvens, som for alvor vil kunne mærkes.

Nu har den danske regering et vigtigt værktøj til bedre at beskytte børn og unge online. For vælger regeringen at prioritere midler nok til området, vil loven virke efter hensigten.

Det vil være et første skridt på vejen til en verden med mere digital tryghed, hvor børns rettigheder, sikkerhed og trivsel prioriteres over profit.