AUH er andet end kræftskandaler: Jeg har fået den mest suveræne behandling af mit kræftforløb
AUH har fyldt meget i medierne for ulyksalige kræftsager, men jeg har behov for at fortælle, at der også er en anden og langt mere positiv historie om AUH. Mit behandlingsforløb har været fuldt af professionalisme og nærvær.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Den 4. januar læste jeg på Sundhed.dk den radiologiske beskrivelse af den MR-scanning, der blev foretaget om formiddagen samme dag af min prostata, fordi en ultralydsscanning få dage forinden afslørede suspekte områder i kirtlen. Da kræftdiagnosen fremgik umisforståeligt med tillægsbeskrivelser som »højrisiko, Gleasonscore 8, lokalt avanceret etc.«, følte jeg, at benene blev sparket væk under mig. Også fordi jeg kendte til ikke så få mænd, der var døde på grund af den diagnose.
Frem med lærebøgerne og google på nettet, og snart var jeg dybt inde i behandlingsmuligheder og prognoser for de forskellige former for kræft i prostata. Det gjorde ikke humøret bedre, fordi der var mindst lige så mange dystre perspektiver som opmuntrende.
Hurtigt blev jeg indkaldt til lægesamtale på urinvejskirurgisk afdeling, hvor forslag til behandling blev fremlagt.
Nu fulgte biopsitagning, MR-diagnosen blev verificeret og yderligere specificeret. Herpå blev der indlejret tre guldankre i prostata til brug for nøjagtig beregning af strålegang og lejring af patient under strålebehandlingen. Begge procedurer elegant udført af eminent kirurg.
Så gik turen videre til en scanning, hvor man med radioaktive sporstoffer afsøger, om der er fjernmetastaser fra kræften i prostata. Yderligere anvendes kontraststof for lettere at kunne skelne vævsstrukturer, blodkar og organer fra hinanden. Jeg havde ingen fjernmetastaser.
Derfor fik jeg så via kræftafdelingen tilbudt at kunne deltage i et videnskabeligt forsøg, hvor man i stedet for traditionel røntgenbestråling anvendte protonstråler, fordi disse kan indstilles til at ramme målet meget mere præcist end røntgenstråler og bl.a. derved forventes at give færre strålingsbivirkninger.
Efter kort tids betænkning og rådslagning med læger i familie og vennekreds takkede jeg ja til forsøget med protonstråling, som skulle udføres på landets eneste center for protonstrålebehandling på AUH.
Jeg har dags dato – den 27. juni – fået 37 af 39 strålebehandlinger, og det er gået ualmindelig godt med kun beskedne bivirkninger. Fra at befinde sig i et sort hul umiddelbart efter diagnosen vender billedet fuldkomment, når man træder ind i DCPT i Skejby. Et arkitektonisk og teknisk vidunder , som i den grad skaber lys og forhåbninger. Hertil kommer et fuldkomment enestående dygtigt, venligt, empatisk og tryghedsskabende personale lige fra receptionen, radiograferne, sygeplejerskerne og lægen – jeg havde samme læge hele vejen igennem forløbet.
Naturligvis har jeg fulgt tragedien på Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling på AUH – og som kræftpatient set bekymret til den side. Men AUH har lykkeligvis også sine suveræne afdelinger med knalddygtig ledelse og ansvarsbevidste, sympatiske medarbejdere, som næppe kan have undgået at være påvirket af den negative stemning i offentligheden over for naboafdelingen på samme hospital.
Jeg er ualmindelig taknemlig og glad for den udsøgte udredning og behandling, jeg til dato har modtaget på DCPT og urinvejskirurgisk afdeling på AUH.