Der er langt fra Ingrid og Lillebror til Onkel Reje. Alt for langt

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg vil gerne tilslutte mig dem, der synes, at Onkel Reje er bunden (bl.a. præst Marie Høgh, som for nylig havde et glimrende, tiltrængt og relevant indlæg om ham).

Det er rigtig trist, at børn i 2023 skal bydes børneunderholdning på et så lavt niveau. Som Marie Høgh bl.a. skriver: »Det er uetisk og uansvarligt at producere børneunderholdning, der foregår på et fordummende lavt og perverst niveau.« Og: »DR skylder os en begavet forklaring på, hvorfor børn på tre-seks år skal udsættes for tidens normnedbrydende seksualisering af samfundet og kropsfiksering af mennesket, som i den grad hører de voksnes verden til. Barnets verden er og skal være uskyldigt.« »Vi skal ikke underkende, at noget aflejrer sig hos barnet, selvom barnet ikke tager skade på sjælen for livet.«

Ja, man spørger: Hvorfor er det ikke muligt at tilbyde børn ordentlig og sober underholdning mere? Tænk, at man kun kan finde på uhumsk, grænseoverskridende underholdning, f.eks. Onkel Reje iført latextrusser med spredte ben og talende om »det lille brune hul«. Vorherre bevares!

Bundniveauet er nået med Onkel Reje. Før i tiden forstod man at lave rigtig gode børneudsendelser, som børnene kunne lære noget godt af – man mindes bl.a. ”Ingrid og Lillebror”, Hans-Henrik Ley, Jørgen Clevin og Egon Schmidt, som børnevenligt satte børn ind i teknologiske og naturvidenskabelige emner. Senere serier, bl.a. ”Bamse og Kylling”, ”Kaj og Andrea”, var også glimrende programmer.