Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Etårige afgrøder tæller ikke med i klimaregnskab

Søren Brøgger ChristensenProfessor emeritus, Nivå
Frans W. LangkildePh.d., Katrinedal

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I øjeblikket føres i Jyllands-Posten en diskussion mellem Knud Larsen og Poul Riisgaard om, hvorledes beregningen af landbrugets indvirkning på kultveiltebalancen (CO2) i atmosfæren skal beregnes. Den diskussion mangler at inkludere et vigtigt aspekt, nemlig at FN-organet Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) har besluttet, at al den kultveilte, som enårige afgrøder (korn, kartofler, grøntsager, sukkerroer og mange andre afgrøder) optager, ikke skal indregnes i kultveiltebalancen. Man kan være enig eller uenig i denne betragtning. Vi finder, at den pålægger dansk landbrug en urimelig klimabelastning. F.eks. får landbruget ikke kredit for den kultveiltebesparelse, som brugen af biogas medfører. En forudsætning for en saglig diskussion er, at alle præmisser inddrages.