Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Virksomheder er i stigende grad bevidste om deres samfundsansvar

Et globalt regelsæt fra FN’s Menneskerettighedsråd har gjort en positiv forskel, og der er lagt op til, at medlemslandene – blandt dem Danmark – skal gøre mere for at udbrede og håndhæve reglerne.

Artiklens øverste billede
Der er international medvind til krav om virksomheders samfundsansvar, herunder bred enighed om, at transnationale virksomheder skal betale en fair skat i de lande, hvor de tjener penge, skriver Ole Olsen, medlem af FN-forbundet.

Der er globalt en større og større enighed om at (store) virksomheder skal vise større samfundsansvar.

Mest aktuelt kommer det til udtryk i en bred enighed om, at transnationale virksomheder skal betale en fair skat i de lande, hvor de tjener penge og ikke kan nøjes med en symbolsk betaling af hovedkvarteret, som måske bor i skattely.

Techgiganterne, f.eks. Google og Facebook, bliver nævnt som virksomheder, der skal til lommerne, ligesom der stilles krav om, at de skal få bedre styr på, hvad deres it-teknologi formidler. Internettet er en global gave, men formidler også meget snavs.

Mere upåagtet er arbejdet på feltet i FN’s Menneskerettighedsråd, som Danmark aktuelt er medlem af. Her er der på den nylige samling gjort status 10 år efter rådets vedtagelse af ”UN Guiding Principles on Business and Human Rights”, som er et regelsæt for ordentlig virksomhedsadfærd på menneskerettighedsområdet. Konklusionen er, at det globale regelsæt har gjort en positiv forskel, og der er lagt op til, at medlemslandene skal gøre mere for at udbrede og håndhæve reglerne.

Det er ikke nogen selvfølge, at internationalt aktive virksomheder bliver afkrævet et internationalt ansvar. Historisk har flere lande brugt meget politisk knofedt på at skærme (egne) virksomheder fra sådanne forpligtelser, så de kunne koncentrere sig om at tjene penge. Dette illustreres nok bedst med den skæbne, der overgik et FN-center, som fra 1975 arbejdede med sådanne spørgsmål. Dets arbejde, som i en række år blev ledet af danskeren Peter Hansen, blev modarbejdet, og centret endte med at blive nedlagt i 1992.

Et FN-initiativ med omtrent samme formål opstod i 2000 under navnet ”Global Compact”, hvis omdrejningspunkt er 10 principper for ordentlig forretning, som virksomheder frivilligt kan tilslutte sig. Det har nu 13.500 virksomheder i 162 lande gjort. I regi af ILO (Den Internationale Arbejdsorganisation) trækker konventionerne mod social dumping i samme retning, og de 17 verdensmål i 2015 har også givet et ekstra fokus på virksomheders ansvar.

Især pensionskasser har skærpet deres etiske krav til, hvad deres penge skal bruges til.

Har partnerne i importlandet rimelige forhold for deres ansatte, sådan at der arbejdes under sikre forhold, og at der ikke forekommer tvangs- eller børnearbejde? Og er virksomhedens produkter uden krænkende eller andre negative virkninger for forbrugerne?

Aktuelt kender vi debatten om ansigtsgenkendelse i overvågningsudstyr som et rettighedsproblem, ligesom vi lige har erfaret, at fire europæiske bilfabrikanter havde aftalt at lade være med at anvende ny miljøvenlig teknologi. De har nu accepteret en stor bøde udstedt af EU.

I UNCTAD (FN’s organisation for handel og udvikling), i OECD, i EU og i mange andre fora arbejdes med nye krav til, hvordan virksomhederne mere præcist skal beskrive, hvordan de arbejder med deres samfundsansvar. Det er information, som også investorer efterspørger, idet især pensionskasser har skærpet deres etiske krav til, hvad deres penge skal bruges til.

Det kan ofte være svært at få øje på en rimelig bred global enighed om, hvordan verden bør forandre sig, men hvad angår holdningen til virksomheders ansvar for mennesker og miljø synes der at være sat en fornuftig global dagsorden. Og selv om der som ved andre emner er hår i suppen, ser det ganske lovende ud.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.