Det er godt, at ”Skam” bliver til teater. Men det er slet ikke nok

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg har altid været fascineret af alt det, ”man ikke taler om”.

Som teenager fordybede jeg mig i bøger af Saga Borg og Tamora Pierce, der levende skildrer unge kvinders seksualitet og begær. Deres generation af forfatterinder pakkede kvindefrigørelse og sexpositivitet ind i store fortællinger om historie, mytologi og fantastiske verdener.

I dag tror jeg, at også den bredere kunst- og kulturscene har fået øjnene op for et ungt kvindeligt publikum, der længe har savnet at se sig selv repræsenteret.

Jeg er ikke sikker på, at man i mine teenageår havde set en tv-serie som norske ”Skam” omdannet til teater. Og sexaktivisten Maja Malou Lyse havde i hvert fald næppe fået både udstillingsplads på Aros og sin egen programserie på DR.

Fra hverdagens ”pigeproblemer” til lyserøde dildoer er unge kvinders liv og seksualitet de seneste år blevet et hyppigt motiv i de kulturproduktioner, der omgiver os.

Den pludselige åbenhed omkring pigers seksualitet har afsløret en kulturkløft mellem generationerne. Den har nok altid været der, men i dag, hvor vi kan følge med i hinandens liv og interesser på sociale medier, er den særligt tydelig.

På den ene side skælder den ældre generation ud over ungdommens ”vulgære” udtryk, deres selviscenesættelse på sociale medier og deres brug af nøgenbilleder til at udforske krop og seksualitet. På den anden side er de selvsamme voksne bekymrede og forargede over, at unge piger ikke vil klæde om sammen efter idræt.

Piger i dag lever i en kultur, hvor de bliver præsenteret for en mangfoldighed af måder at udtrykke og udforske deres identitet og seksualitet. Men samtidig pålægger vi dem ansvaret, hvis nogen skulle videredele deres nøgenbilleder, chikanere dem eller hænge dem ud på nettet.

Det er positivt, at kunsten og populærkulturen i højere grad er begyndt at repræsentere pigers seksualitet. Og jeg elsker selv Maja Malou Lyses univers af pink sexpositivitet og flyvende dildoer. Men der er altid en risiko forbundet med at opdage sin seksualitet.

Vi har længe vidst, at børn og unge har brug for god seksualundervisning for at kunne navigere sikkert i overgangen til voksenlivet. Al forskning peger på, at seksualoplysning er den bedste måde at forebygge teenagegraviditeter, sexsygdomme og overgreb. Hvorfor skulle det ikke også gælde, når seksualiteten bliver digital?

Vi voksne må droppe fordommene og respektere, at sociale medier er blevet en del af unges seksuelle liv. Og vi kan jo starte med rent faktisk at tale om de repræsentationer af unge pigers seksualitet, der popper op alle steder i kulturlivet – også i det offentlige rum på teatrene.

Min generations teenagepiger fik lov til at læse Saga Borg, fordi ingen voksne anerkendte, at bøgerne handlede om kvindelig seksualitet. Men vi fik også lov til at stå alene med vurderingen af, hvad der var rart, realistisk og risikofyldt.

I dag er de seksuelle kulturprodukter, som unge piger bruger, kun en googlesøgning væk. Lad os sørge for, at den næste generation ikke også står alene i at finde sig selv som seksuelle individer.

Signe Uldbjerg Mortensen er en af initiativtagerne til KvindePolitisk Forum i Aarhus og ph.d.-studerende på Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet.