Reform efterlyses: Lad medlemmernes penge blive i dagpengesystemet
Dagpengenes kompensationsgrad er blevet for ringe. Flere og flere lønmodtagere oplever et dagpengesystem, der ikke lever op til formålet om at sikre økonomien, hvis der ender en fyreseddel på skrivebordet. Det haster med at få sikret den solidariske dagpengemodel med nytænkning og geninvesteringer.
I Danmark går fleksibilitet for virksomhederne hånd i hånd med tryghed for medarbejderne. Hvor arbejdsgiverne har relativt gode muligheder for at hyre og fyre medarbejdere, er lønmodtagerne sikret mod ledighed gennem det solidariske dagpengesystem – også kendt som kernen i flexicuritymodellen. Derfor er det heller ikke uden konsekvenser, når udhulingen af dagpengesystemet langsomt trækker security-delen ud af flexicurity. Det er en påtrængende bunden opgave at sørge for, at vi også i fremtiden har et velfungerende dagpengesystem.
En ny type private lønforsikringer dukker op for tiden. De tilbyder privat lønforsikring til udvalgte faggrupper med lav risiko for ledighed. En sådan ordning erstatter a-kassemedlemskabet. Den sikrer både en højere ydelse og et farvel til jobcentrets aktiveringskrav – men kun for de få.
Med den nuværende ledighed på 3,7 pct. er dagpengesystemet en overskudsforretning for statskassen.
De stærkeste opfordres simpelthen til at træde ud af det solidariske dagpengesystem, som ellers bygger på, at de med den laveste risiko for ledighed bidrager lige så meget som dem med højest risiko. Hvis ikke vi skal tabe det solidariske system på gulvet, skal vi nytænke dagpengesystemet, så det er relevant for alle – det kræver både geninvesteringer og nytænkning
Efter mange års udhuling er der behov for investeringer. Et oplagt sted at starte er at lade a-kassemedlemmernes kontingentpenge blive i dagpengesystemet. Med den nuværende ledighed på 3,7 pct. er dagpengesystemet en overskudsforretning for statskassen. Faktisk skal vi op på en ledighed på 6,2 pct., før statskassen begynder at betale til dagpengesystemet. Og selv om der er en risiko for, at vi på sigt rammer en ledighed over 6,2 pct. igen, så er det værd at bemærke, at det er en sjældenhed, der er reserveret til svære kriseår. På alle andre tidspunkter er dagpengesystemet en overskudsforretning. Noget af det overskud kunne oplagt bruges på at fremtidssikre dagpengesystemet gennem en højere kompensationsgrad.
Endelig kræver et fremtidssikret dagpengesystem nytænkning. Vi skal sikre et dagpengesystem, der er relevant for alle indkomstgrupper, og både dem der har en høj og en lav risiko for at blive ledige. Måske kunne løsningen være, at den ledige får mulighed for at vælge mellem forskellige ydelsesmodeller, som passer til den enkeltes livssituation.
For nogle vil det være en model, hvor man ligesom i dag får et fast beløb hver måned igennem hele ledighedsperioden. For andre kunne det være en model, hvor man får et højt beløb i starten af ledighedsperioden og et gradvist lavere beløb over en kortere periode.
Mulighederne er mange, men vi skal i gang nu. Arbejdet med at sikre fælles løsninger på et komplekst arbejdsmarked med mange udfordringer er kompliceret, men nødvendigt, hvis vi skal fremtidssikre dagpengesystemet og vores arbejdsmarkedsmodel, så vi også fremover har et solidarisk system, der er attraktivt for alle.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter