Stop anbringelser og støt forældrene
Det gælder forebyggelse i problematikken med udsatte børn. Eksempelvis at støtte forældrene intensivt, så de kan passe og stimulere deres barn.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Når man læser de mange indlæg i aviserne om anbringelse af forsømte børn, bliver jeg rasende.
Ingen skriver om muligheden for at hjælpe forældrene i måske tre måneder på en passende institution, hvor de får støtte til at lære at passe deres barn og stimulere det. Hjælp barnet med at få mere selvtillid. Giv lærerne undervisning i at skelne mellem urolige børn, forsømte børn eller mobbede børn.
En anbringelse af et barn fra det måske er to år, til barnet er 18 år, koster langt mere end en støttende og vejledende indsats i tre måneder til både barn og forældre. Samtidig skader det ikke barnets tilknytning til sin biologiske familie, når det undgår en anbringelse hos tre til syv forskellige plejefamilier uden kontakt med forældrene og trussel om bortadoption.
Hvordan hindrer vi, at et barn bliver mobbet i skolen? Hvordan får vi givet lærerne kursus i at opdage mobningen af et barn af dets klassekammerater? Når barnet af kommunen er fjernet fra klassen, er det et nyt barn i klassen, der bliver mobbeofferet.
Statsministeren har komplet glemt at overveje mobning af børn. Igennem hele skoletiden er der tusinder af børn, der i forfærdende grad bliver mobbet af klassekammerater. Barnet er måske for intelligent i forhold til kammeraterne. Barnet har en anden hudfarve. Barnet har en krum næse. Barnet kommer fra fattige kår, hvor det ikke får det samme fine tøj eller legetøj som klassekammeraterne, eller kommer på de klimavenlige rejser til Mallorca o.s.v.
Når barnet mobbes, reagerer det ofte ved at være uroligt og ukoncentreret, så læreren tror, det er et besværligt barn og smider det ud af klasseværelset. Barnet føler sig nu endnu mere uønsket og mindreværdig og bliver endnu mere besværlig i klassen. Der er mange af disse børn, der er skadet resten af livet. De får svært ved at klare en uddannelse og går ofte ud, før 9. klasse er afsluttet. Det er de unge, der koster samfundet kontanthjælp i måske rigtig mange år. Måske var det mobberne, der skulle anbringes, men det er jo de søde, nemme og velklædte børn af godt uddannede forældre.
I stedet for at bruge sin nytårstale på at flere børn skal anbringes eller bortadopteres, burde statsministeren have talt om, hvordan vi forebygger, at forældre ikke har kræfter til at passe og støtte deres barn, så det er nødvendigt at anbringe det langt væk fra deres forældre.
Hvordan hindrer vi, at et barn bliver mobbet i skolen? Hvordan får vi givet lærerne kursus i at opdage mobningen af et barn af dets klassekammerater? Når barnet af kommunen er fjernet fra klassen, er det et nyt barn i klassen, der bliver mobbeofferet.
Havde statsministeren dog bare haft et minimum af praktisk erfaring fra skolelivet og erhvervslivet og ikke bare et kursus i at holde en god tale.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.