Det skal forpligte, når man kalder sig børnenes statsminister

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Statsminister Mette Frederiksen vil være børnenes statsminister. Det understregede hun i sin nytårstale, hvor både anbringelser af børn og ensomhed hos børn og unge fyldte en del.

Det skal hun have stor tak for at sætte på dagsordenen.

Hvis det går med disse ting som med børnechecken til udsatte familier, er der virkelig noget positivt at se frem til. Den lov er allerede effektueret her fra årsskiftet. Men hvis det går som med minimumsnormeringerne i daginstitutionerne, ja så er det bare gode intentioner og billige point.

Den lov får børn i danske daginstitutioner ikke glæde af de næste par år.

Begrundelsen er, at der ikke er uddannede pædagoger nok, hvilket sikkert er korrekt. Dog tror jeg, at institutionerne hellere end gerne vil have ufaglært arbejdskraft, så der er flere hænder i dagligdagen til forskellige gøremål.

Der er al mulig grund til her og nu at få den lov sat i kraft – så der kommer vægt bag ordene om at være børnenes statsminister.

Så er der børnene i den danske folkeskole. Mon også statsministeren har tænkt på dem, da hun og hendes parti for nogle år siden vedtog inklusionsloven i folkeskolen?

Resultatet af den lov har medført, at ca. 50.000 børn, der tidligere krævede specialundervisning, nu er en fast del af normalklasserne, hvilket har givet sværere betingelser for lærerne og meget mere uro i klasserne. Den lov er så elendig, at den burde rulles tilbage. Det vil være oplagt nu, hvor statsministeren påberåber sig at være børnenes statsminister.

I samme omgang kunne man rulle de lange skoledage tilbage, da de intet godt har gjort for de danske skolebørn. Folkeskolereformen af 2014 har ikke løftet det faglige niveau og ej heller trivslen. Det viser bl.a. de fem følgeforskningsrapporter (Vive og Rambøll), der blev lavet fire år efter, at reformen blev vedtaget.

Børnenes statsminister har i stedet for medvirket til, at børn har fået frataget en del af deres fritid. Den fritid, som netop er med til at udvikle børn og variere deres dagligdag, f.eks. i idrætsklubberne og musikskolerne.

Når statsministeren påpeger, at vi som samfund skal være mindre berøringsangste, er jeg meget enig. Derfor bør Mette Frederiksen gå ind og rulle store dele af folkeskolereformen tilbage, så flere børn sammen med deres forældre selv kan prioritere deres tid, når undervisningen på skolen er slut.

Endelig er der de ufødte børn. Mon også statsministeren vil være deres talerør? Hver dag fratages over 40 børn i Danmark muligheden for at blive født og få et liv.

Vil hun mon også tale deres sag? Her er der således også et område, som statsministeren bør have fokus på, hvis ellers det at være statsminister for alle børn skal tages alvorligt. Det er bare at komme i gang.

Det er fantastisk at have en statsminister, der vil være børnenes talerør, men det forpligter også at udråbe sig selv som børnenes statsminister.