Sådan har otte østjyske virksomheder gjort bæredygtighed til en del af deres forretning

JP Aarhus har sammen med DI Østjylland spurgt en række østjyske ledere om, hvor meget grøn omstilling fylder i deres hverdag. Svarene tegner et billede af et erhvervsliv, som har øjnene stift rettet mod klima, og hvor der investeres mange penge i bæredygtighed og grøn innovation.

Artiklens øverste billede
Brødrene Alexander Brunsø og Oliver Brunsø (th) driver Re Beds i Ry. De forsøger at være klimabevidste ved at være CO2-neutrale på strømforbruget, ved udelukkende at arbejde med certificerede naturmaterialer og senest er virksomhedens madrasser og puder blevet svanemærket. Foto: Stine Rasmussen


Klimatjek på gårdene

Landmænd kan i år få målt CO2-aftrykket af deres bedrifter og få råd om, hvordan de reducerer det.

Den største klimapåvirkning fra mejeriprodukter kommer fra gårdene – især fra køerne og fra foderproduktionen. Derfor tilbyder Arla sine 9.900 andelshavere, at de i år vil kunne få foretaget et klimatjek af deres gårde.

»De samlede data vil skabe et af verdens største datasæt på mejeriproduktion og skal give andelshaverne et overblik over, hvor og hvordan de kan optimere deres bedrifter, så de mindsker CO2-aftrykket mest muligt,« fortæller landedirektør Jakob B. Knudsen, Arla Danmark.

Arlas andelshavere vil fra i år kunne få et klimatjek af deres bedrift, så de kan mindske CO2-aftrykket, hvor det er muligt. Aarkivfoto

Mejerikoncernen satte i fjor som målsætning at reducere landmændenes C02-aftryk med 30 pct. per kilo mælk i 2030, mens hele kæden fra ko til køledisk skal være helt CO2-neutral i 2050.

»Vi har allerede reduceret vores klimaaftryk med 30 pct. siden 1990. Nu vil vi gøre det tre gange så hurtigt,« siger Jakob B. Knudsen.

Ifølge landechefen er Arla konstant fokuseret på at klimaoptimere produktion og logistik. I fjor blev over en milliard emballager f.eks. mere klimavenlige.

»Hvert år frem mod 2030 skal vi tage tilsvarende initiativer inden for emballage for at leve op til vores mål,« fortæller Jakob B. Knudsen og tilføjer, at bæredygtighed i dag tænkes ind i nye byggerier og moderniseringer.

Mejerikoncernen oplever en stor interesse for, hvad den foretager sig i klimamæssig sammenhæng – både på sociale medier, nyhedsmedier og ved fysiske møder. Kunderne efterlyser også flere bæredygtige produkter for at kunne imødekomme forbrugernes efterspørgsel.

»Det stiller krav til os om hele tiden at komme med nye initiativer, der gør vores mejeriproduktion mere bæredygtig i alle dele af værdikæden, og det stiller krav om at have vores dokumentation i orden, når vi kommunikerer om vores påvirkning, mål og rapportering på aktiviteter,« fortæller Jakob B. Knudsen.


I dag er dåsefolien bæredygtig

På vej væk fra giftige stoffer

Folieproducenten Ole Nonbye A/S i Odder har udviklet en bæredygtig folie, som kunderne vil have.

Farlige og miljøbelastende stoffer, som opløsningsmidler, ftalater, og tungmetaller i farver, er ved at blive udfaset fra skilte- dekorations- og print-branchen. Folieproducenten Ole Nonbye A/S i Odder nyder i dag godt af, at den for fem år siden i samarbejde med en stor legetøjsproducent og 3M udviklede en helt ny bæredygtig og pvc-fri selvklæbende folie, som i dag anvendes i hele verden.

»Vi kan glæde os over, at flere og flere af vore kunder, men også konkurrenter, vælger at fokusere på den ”grønne” vej. Der er masser af alternativer,« fortæller adm. direktør Lars Nonbye, som i sin egen virksomhed har skåret kraftigt ned på de farlige stoffer.

Ole Nonbye A/S leverer bl.a. folien til Smukfests overnatningstilbud Can Sleep. Folien er i dag. bæredygtig og pvc-fri. Foto: Kasper Hornbæk/Smukfest

»I 2019 udgjorde de bæredygtige og pvc-frie folier mere end 40 pct. af produktionen og naturligvis med miljørigtige farver på enten vand- eller uv-basis.«

Ole Nonbye A/S har ifølge direktøren forsøgt at være med på den grønne omstilling i branchen. ISO 9001-certificeringen er blevet suppleret med miljøcertifikatet 14001. Virksomheden køber grøn strøm fra vindmøller og har installeret LED-belysning i virksomheden.

»Vi har forsøgt at fokusere mere på at tilbyde de miljørigtige løsninger, inden det bliver et krav. Ikke fordi vi er mere hellige end andre, men det er jo ret klart for alle, at stærkt lugtende kemikalier og plast, der aldrig kan nedbrydes naturligt, måske ikke er det bedste for hverken kloden eller dens beboere.«

Lars Nonbye ser grøn omstilling som en forretningsmæssig mulighed og håber, at Ole Nonbye A/S’ satsning på bæredygtighed og pres på samarbejdspartnere vil betyde, at virksomheden om fem år udelukkende producerer bæredygtige grafikker og skilte.

Men han ser også omstillingen som en nødvendighed.

»Dybest set er den grønne omstilling vel den eneste vinkel til Jordens fortsatte eksistens, men vi skal ikke gå i panik og tage forhastede beslutninger. Jeg er stolt af, at Danmark er helt fremme med en ny miljølov. Det skal vi have mere af, men vi kan naturligvis ikke blot stoppe med at flyve og fragte varer med lastbiler fra den ene dag til den anden.«

Klima har udløst et paradigmeskifte

Troldtekt A/S i Tranbjerg nyder i dag godt af sin tidlige satsning på bæredygtige produkter.

Efterspørgslen på klimavenlige produkter er de senere år vokset så markant, at der ifølge adm. direktør Peer Leth, Troldtekt i Tranbjerg, er tale om et paradigmeskifte.

»Der tænkes i dag i helheder, og især indeklima og indekomfort for brugere i en bygning er kommet i højsædet,« fortæller han.

Troldtekt, der producerer akustikplader i træbeton, har ifølge Peer Leth »investeret massivt« i produktionen – bl.a. ved at udvikle tørreprocessen, så energiforbruget i dag er næsten halveret per produceret enhed. For fem år siden skiftede virksomhedens elektricitet til 100 pct. vedvarende energi.

Samtidig forsøger Troldtekt at afsætte sit produktionsaffald, så det kan blive en råvare for andre producenter. F.eks. videresælges træaffald til en virksomhed, der bruger det til træpiller, og i øjeblikket tester Troldtekt en aftager til barkaffald, som f.eks. kan bruges i surbundsgødning.

Efterspørgslen på bæredygtige grønne løsninger er nærmest eksploderet i 2018 og 2019, fortæller adm. direktør Peer Leth, Troldtekt, der producerer akustikplader i træbeton. Foto: Mads Frost

»Desuden har vi sat et stort projekt i gang, hvor vi kildesorterer vore affaldsfraktioner langt finere, så pap, metal, plastfolie osv. indsamles og sorteres med henblik på genanvendelse. Alt sammen forener det vores ambitioner om reduktion af energi og minimering af vores miljøbelastning på miljøet. Samtidig styrker det konkurrenceevnen på den lange bane.«

Interessen for virksomhedens produkter har været så stor i Tyskland, at Troldtekt i 2015 etablerede et salgsselskab i Hamborg. Den satsning har allerede givet resultater.

»Udviklingen og efterspørgsel efter dokumenterede bæredygtige grønne løsninger er nærmest eksploderet gennem 2018 og 2019. Samtidig har vi en stor eksport til Holland, som er længere fremme end Danmark i forhold til cradle to cradle og valg af cirkulære byggematerialer,« fortæller Peer Leth.

»Det bekræfter, at vores strategiske beslutning om at tænke cirkulære principper ind i vores forretningsmodel allerede i 2009 var rigtig og har været en medvirkende faktor i vores store vækst og succes det senest årti,« siger Peer Leth.

Troldtekt har samtidig profiteret af, at stigende priser på boliger og byggerier i byområder betyder, at flere personer samles på færre kvadratmeter. Det stiller store krav til akustik, og det har øget efterspørgslen efter akustiklofter og løsninger, som sikrer bedre indeklima og samtalekomfort.

Ud fra den udvikling, Troldtekt har oplevet, er Peer Leth overbevist om, at virksomheder, som ikke har fuld fokus på at indrette produktion og produkter til et meget klimabevidst marked, ser ind i en meget usikker fremtid.

»For mig er der ingen tvivl. Er man som virksomhed ikke allerede i gang med den grønne omstilling, får man rigtigt travlt, hvis man vil fremtidssikre sin virksomheds eksistensgrundlag.«


Re Beds i Ry freder søvnen

Vi belaster miljøet mindst, når vi sover. Derfor skaber Re Beds A/S i Ry senge uden forstyrrende elementer.

Søvn handler først og fremmest om at være i ro. Sengeproducenten Re Beds A/S i Ry ser derfor gode muligheder i at holde det simpelt.

»Når vi fremstiller senge, handler det mere om, hvad vi undlader at gøre end det, vi rent faktisk gør. Vi lader sengen være et sted, der er fredet til søvnen. Det betyder, at vi fravælger de funktioner, som sengebranchen i dag er så optaget af,« fortæller co-CEO Alexander Brunsø.

Brødrene Alexander Brunsø og Oliver Brunsø (th) driver Re Beds i Ry. De forsøger at være klimabevidste ved at være CO2-neutrale på strømforbruget, ved udelukkende at arbejde med certificerede naturmaterialer og senest er virksomhedens madrasser og puder blevet svanemærket. Foto: Stine Rasmussen

Derfor skal senge fra Re Beds f.eks. ikke tilsluttes elnettet.

»For hvad enten der er tale om elevationsbunde eller integrerede mobilopladere i natbordet, så er disse egenskaber ikke bare med til at øge strømforbruget samt produktionen af mere eller mindre ligegyldige produktegenskaber. De forlænger perioden, hvor vi er vågne og dermed de timer, hvor vi sætter et negativt aftryk på miljøet,« siger Alexander Brunsø.

Ifølge ham er Re Beds’ koncept at skabe aflastning for mennesket, uden at det bliver en belastning for miljøet.

»Vi driver vores fabrik på CO2-neutral strøm, vi arbejder med certificerede naturmaterialer og er senest blevet svanemærket på vores madrasser og puder,« fortæller Alexander Brunsø.

Ifølge broderen, co-CEO Oliver Brunsø, bliver Re Beds hver dag mindet om nødvendigheden af at arbejde med bæredygtighed.

»Når det så er sagt, så har bæredygtighed altid været det grundlæggende princip i vores værdier. Det bør det være, når man arbejder med ro, aflastning og afkald, som altid vil være tæt forbundet med søvn,« siger han.

Oliver Brunsø ser den øgede klimabevidsthed som både en mulighed og en udfordring.

»Vi forsøger hele tiden at optimere vores arbejde med bæredygtighed, og derfor kommer fremtidige tiltag også til at tilgodese miljøet. Men udover at tænke det ind i processer som produktion, materialer, design vil jeg igen fremhæve den oversete værdi i nogen gange ikke at gøre noget. Et fravalg er oftest det mest bæredygtige, derfor forholder vi os hele tiden til, om de produkter, vi sætter i verden, er nødvendige. Vi kommer til at udvikle nyt, men slet ikke i samme tempo, som vi ser det i dagens forbrugskultur.«



Alle kvadratmeter skal være effektive

Aart Architects, Aarhus, har etableret et dokumentationsteam, som skal dokumentere effekten af nye byggerier.


Den bæredygtige dagsorden har længe været en del af byggeriet, men i 2019 er der for alvor blevet sat turbo på, fortæller Torben Skovbjerg, stiftende partner og adm. direktør hos Aart Architects.

»Rådgivning om bæredygtigt og cirkulært byggeri er gået fra at være noget, som få kunder efterspørger, og noget, vi bare leger, til at være et generelt krav i stort set alle opgaver. Og det er heldigvis kommet for at blive,« fortæller Torben Skovbjerg.

Ifølge Torben Skovbjerg kræver grøn omstilling inden for arkitekturen tunge investeringer – både i anlæg, i drift og ikke mindst i adfærd. Den store forskel sker ved påvirkning af menneskers adfærd. Foto: Mathias Svold

Byggeriet står for omkring 40 pct. af Europas samlede energiforbrug. Derfor har arkitekter en vigtig opgave i forhold til grøn omstilling.

»Hos Aart Architects arbejder vi med arkitektur som en katalysator til at udvikle organisationer og samfund, så vi kan hjælpe vores kunder med at gå forrest i den grønne omstilling. Ikke alene i forhold til at tænke cirkulært, men også at fremme en mere bæredygtig adfærd. For studier viser, at vi som samfund har meget at vinde ved at optimere brugen af de byggede kvadratmeter – både i forhold til dagens og morgendagens behov,« fortæller Torben Skovbjerg.

Efterspørgslen af grønne løsninger er vokset markant.

»Arkitektur er en kraftfuld katalysator til at udvikle organisationer og samfund – byer og bygninger – i en mere bæredygtig retning. Det mærkede vi dag for dag mere og mere tydeligt i 2019, og efterspørgslen vil uden tvivl fortsætte i de kommende år,« vurderer han.

Torben Skovbjerg savner dog en erkendelse af, at klimadagsordenen ikke er gratis.

»Den har konsekvenser for os alle, og der findes ikke noget quickfix. Den handler om langsigtede perspektiver, som kræver tunge investeringer med en tilsvarende tidshorisont – både i anlæg, i drift og ikke mindst i adfærd. Det er gennem nudging af menneskers adfærd, vi for alvor kan gøre en forskel,« fortæller han.

Aart Architects har løbende investeret i at udvikle sin rådgivning og organisation med henblik på at skabe en effekt. i 2019 etablerede virksomheden et dokumentationsteam, som er dedikeret til at dokumentere effekten af byggerierne. Teamet, der er det første af sin art inden for arkitektbranchen, er sat i verden for at genbesøge de færdige bygninger, når de er taget i brug, og sammen med universiteter og private aktører at dokumentere arkitekturens sociale, økonomiske og grønne effekter.

»Arbejdet udføres af antropologer, økonomer og erhvervs-ph.d.er og har allerede vist flere tankevækkende resultater – for eksempel hvordan organisationer ofte bruger alt for mange ressourcer på at drive døde kvadratmeter i stedet for at udvikle effektive, bæredygtige vidensmiljøer. Alene i Aarhus svarer det til rundt regnet 600.000 erhvervskvadratmeter, som med fordel kan udvikles i en mere fællesskabende, bæredygtig retning, hvis vi som samfund skal nå at reducere vores klimaaftryk med 70 pct. inden 2030,« fortæller Torben Skovbjerg.

Aart Architects har selv investeret massivt – 7 pct. af virksomhedens omsætning – i dokumentation, certificeringer, erhvervs-ph.d.er og grøn innovation i virksomhedens mange udviklingsprojekter.

»I 2020 kommer vi til at investere endnu mere. Men herudover stammer alle vores omsætningskroner fra rådgiveropgaver, hvor vi hver gang i større eller mindre grad lykkes med at bringe vore kunder videre mod mere bæredygtige løsninger.«


Pludselig ville medarbejderne af med plastickopperne

Klimadagsordenen er ændret så hurtigt, at det kom bag på adm. direktør Kim Boyter, Pressalit A/S i Ry.


2019 blev klimamæssigt et skelsættende år for Pressalit A/S i Ry. Kunder i udlandet begyndte at stille nye og større krav.

I Norge kunne en byggekæde pludselig ikke acceptere emballage, der ikke er genanvendelig; og en offentlig indkøber af hjælpemidler begyndte at spørge ind til, hvad det miljømæssige aftryk er på de toiletsæder, Pressalit gerne vil sælge.

Kim og Dan Boyter (th.), som driver og ejer virksomheden Pressalit i Ry, overvejer et toiletsæde, som ikke efterlader noget CO2-aftryk. Arkivfoto

»Det samme sker i Sverige, og det ligger også medarbejderne meget på sinde. Der bliver diskuteret grønne initiativer i virksomhedens samarbejdsudvalg. Og som noget helt konkret har medarbejderne selv ønsket, at plastickopper bliver afskaffet i hele virksomheden. I sig selv et lille offer, men dog et tegn på den bevågenhed, det har fået: Man vil gerne gøre noget,« fortæller han.

»Derimod virker det ikke helt til, at det har slået så meget igennem, når man kommer bare til Tyskland, hvor FN’s verdensmål er ret ukendt land. Vi venter spændt på, hvornår bæredygtighedsdagsordenen viser sig på det marked,« siger Kim Boyter.

Ifølge ham er Pressalit bevidst om at producere ansvarligt ved at spare på ressourcerne og undgå spild – også ved at fremstille solide produkter, som kan holde i mange år.

»Vi går med tanker om at udvikle et ”grønt toiletsæde”, som er lavet uden CO2-aftryk. Men er vi er usikre på, hvordan det skal kunne måles. Det håber vi at komme nærmere i 2020.«

Digitalisering er vejen frem

Aarhus-virksomheden Systematic samarbejder med andre virksomheder om løsning af udfordringer på bl.a. forsyningsområdet.

For den aarhusianske udvikler af software og systemløsninger Systematic A/S er klimatilpasning et markedsområde, som fylder mere og mere.

»Vi kan mærke, at klimaudfordringerne trænger sig på rundt om i verden, og det åbner nye markeder og arbejdsområder for Systematic. Vi ser det ikke som udfordringer – men som muligheder,« fortæller group senior vicepresident Flemming Thomsen, Digital Transformation hos Systematic.

Systematic arbejder i øjeblikket med indsamling af data omkring lækage af vandrør, så forsyningsselskaber kan blive bedre til at forudsige og udpege nye brud på rørledninger, fortæller group senior vicepresident Flemming Thomsen, Digital Transformation hos Systematic. Foto: Nikolaj Starup Hansen

Fokus på bæredygtig energi har åbnet nye markeder og et nyt forretningsområde for virksomheden.

»I 2016 udviklede vi løsningen Site, som bruges til at koordinere det arbejde, som foregår i og omkring havvindmølleparker, mere effektivt og sikkert. I det kommende år kommer vi til at bruge endnu flere ressourcer på innovation og udvikling i de områder, vi arbejder med,« fortæller han.

Systematic arbejder primært inden for vind og vand på klimaområdet. I øjeblikket arbejder Systematic med indsamling af data omkring lækage af vandrør, så forsyningsselskaber kan blive bedre til at forudsige og udpege nye brud på rørledninger.

»Det er ikke kun interessant i Danmark, for her forsvinder kun omkring 8 pct. af det rensede vand, der pumpes ud til forbrugerne – på verdensplan forsvinder 30-60 pct. af vandet fra pumpe til forbruger,« siger Flemming Thomsen.

Han er overbevist om, at mange løsninger på klimaudfordringer i forsyningssektoren går via digitalisering.

»Kunne man f.eks. blive bedre til at lokalisere brud på vandledninger og få dem repareret, ville meget kunne vindes i forhold til vandspild – og knaphed. Det nytter jo ikke at bede folk om at spare på vandet, hvis halvdelen af det aldrig når frem.«

Systematic er en del af den danske vandklynge og dermed involveret i flere projekter, hvor bl.a. forsyningsselskaber fra flere dele af landet går sammen om at udvikle nye måder at anvende data og digitalisering på.

»Det er meget positivt, når brancher, som står med de samme udfordringer, går sammen om at finde løsninger fremfor at arbejde i egne og forskellige spor uden at dele viden på tværs – det er i min optik også bæredygtighed.«

L-Tek skruer ned for strømmen og op for sortering

L-Tek A/S i Allingåbro i Norddjurs Kommune, oplever stigende klimabevidsthed.


Adm. direktør Palle Martin L-Tek A/S i Allingåbro i Norddjurs Kommune ser gode vækstmuligheder i grøn omstilling.

»Blandt vores kunder kan vi se, at de, der bevidst arbejder med forbedring af klima- og miljøaftrykket, er dem, der er i vækst,« fortæller direktøren, som også ser klimabevidstheden brede sig.

»Som vand løber det nedad gennem de forskellige led fra slutbrugeren til producenterne og til underleverandørerne.«

L-Tek A/S er en underleverandør-virksomhed med speciale i komponent- og totalfremstilling af dele i jern og metaller – især til vindmølleindustrien.

Virksomheden arbejder ifølge direktøren selv med at optimere forbruget af el og ikke mindst sortering af restaffald fra produktionen. Begge dele er vigtige, da virksomheden i forvejen er storforbruger af strøm og ikke mindst plader og rør i forskellige materialetyper.

»Det er en udfordring, for der er tale om mange forskellige metaller. Her vil vi gerne sikre, at det bliver gjort rigtigt. Vi har også et stort fokus på at anvende miljørigtige materialer til at rengøre og behandle produkternes overflader,« fortæller Palle Martin.

Sammen med ni andre lokale virksomheder er L-Tek A/S blevet certificeret efter Norddjurs Kommunes GMC Miljøcertifikat.

»For vores eget vedkommende er der ingen tvivl om, at vi i det kommende år kommer til at skulle kigge nærmere ind i FN’s 17 verdensmål, og hvordan vi kan bidrage til dem i forbruget af energi og vand og vores udledning af spildevand samt mulighederne for genbrug af affaldsprodukterne,« siger direktøren.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.