Grundtvig som Cepos-mand

I sidste måned omtalte Grundtvig-forskeren Ove Korsgaard den ”ihærdighed”, hvormed jeg gennem årene har kritiseret Grundtvigs samfundssyn. Det er sket, fordi jeg har mødt en uvidenhed om Grundtvig , som jeg selv længe lå under for. F.eks. at han som en af grundlovsfædrene har haft særlig indflydelse på udviklingen af vort demokrati.

Han udeblev således ved den afsluttende afstemning, og han foretrak frem til 1866 kongens enevælde, som det var grundlovens vigtigste formål at afskaffe.

Skønt Grundtvig kun færdedes ved hoffet, på godserne, blandt kolleger og velstående gårdejere, har han skaffet sig prædikatet folkelig. Om arbejderne mente han, at det eneste, der kunne holde dem på plads forneden i samfundspyramiden, var frygten for, »hvad der bider i skind«.

Grundtvig afviste statens hjælp til fattige. Det ville »overskære kærlighedsbåndet, som er det eneste, der til gavn kan forbinde de rige med de fattige (og) føde dovenskaben, så flittigheden må sulte«. Det er jo næsten som at læse en Cepos-pjece. Denne liberalistiske tænketanks leder Martin Ågerup har da også taget Grundtvig til sig i bogen ”Efterdønninger” (2008). ​​​​

Det var åndsfriheden, Grundtvig kæmpede for, og den er vigtig, men det er den sociale frihed også.