Kroatien skal svinge dirigentstokken i EU for første gang

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Alt, hvad der kunne opdrives af honoratiores lige fra formanden for den kroatiske olympiske komité til den kroatiske kardinal, var 30. oktober i år samlet på nationalbiblioteket i Zagreb. Under intens mediebevågenhed gik landets premierminister på talerstolen og præsenterede prioriteterne for det kommende kroatiske EU-formandskab.

Mange kroater kniber sig i armen og spørger sig selv: Er det virkelig sandt – skal vi sidde for bordenden i EU? Man har stadig frisk erindring om landets nylige historie med opbruddet af Jugoslavien i 1991 og de efterfølgende års traumatiske krigshandlinger.

Der er således ingen tvivl om, at der i Kroatien er stor stolthed over i 1. halvår af 2020 for første gang at skulle være EU-formandskabsland. Premierminister Plenković udtalte ved ceremonien i oktober, at EU-formandskabet udgør den ultimative opfyldelse af landsfader Tujdmans drøm for landet. Plenković understregede samtidig, at det bliver en stor opgave for Kroatien at løfte.

Forberedelserne har stået på længe. Godt 870 kroatiske embedsfolk har gennemgået intensive træningsforløb i håndteringen af EU-sager og formandskabsrollen. Hertil kommer, at kroaterne planlægger at afholde i omegnen af 160 uformelle EU-møder rundt omkring i Kroatien det næste halve år. De fleste vil finde sted i hovedstaden. Der høres imidlertid stadig byggestøj ved de nybyggede mødefaciliteter i Zagreb. Meldingen er, at man ikke er blevet helt færdig. Det kunne nok give sved på panden for nogle af vi andre, der opholder os her i Zagreb. Men kroaterne har en stærk tro på, at tingene nok skal ordne sig. Og nu glæder man sig til at komme i gang.

Kroaternes prioriteter for arbejdet i EU-Ministerrådet er på papiret mange og spænder fra handelspolitik til migration og fra styrkelse af konkurrenceevnen til transeuropæiske netværk mv. Hertil kommer sagerne om EU’s nye flerårige budget og opfølgning på brexit, der begge lander på kroaternes bord.

Der er også klimadagsordenen, hvor den nye EU-kommission netop har spillet ud med sin ”European Green Deal”. Kroaterne skal nu hurtigt til at finde ud af, hvordan man som formand for rådet vil gribe det an med henblik på, at også rådet aktivt medvirker til, at EU får leveret konkrete resultater.

Der er imidlertid nok fair at sige, at den kroatiske premierministers eget politiske fokus er lagt på navnlig én prioritet: fortsat EU-udvidelse med landene på Vestbalkan, herunder først og fremmet åbning af forhandlinger med Nordmakedonien og Albanien. Premierminister Plenković vil til maj 2020 være vært for et storstilet topmøde i Zagreb om netop Vestbalkan.

Det er vel tilstrækkeligt på denne plads at konstatere, at udvidelsesspørgsmålet så langt fra er en rutinesag. Med andre ord: Den kroatiske premierminister har sat barren højt for sin egen succes.