Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Hvis Tyskland lukker sine landegrænser, går Europa i stå

I det daglige spiller den dansk-tyske grænse ikke anden praktisk rolle end en normal kommunegrænse. Kontrollen er sporadisk.

Ove Christiansenpens. bibliotekar, medlem af Europabevægelsen, Løgumkloster

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I Jyllands Posten har Hans Tøttrup ironiseret over den radikale Morten Østergaards udtalelse om, at grænsekontrollen er symbolpolitik. Morten Østergaard har ret.

Ved den dansk-tyske grænse er der for bilister 13 grænseovergange. Ved de tre store, Kruså, Padborg og Frøslev, er der døgnbemanding med politi, der foretager stikprøvekontrol. Der er ikke tale om kontrol af samtlige biler og personer. Ved de resterende 10 overgange foretages af og til stikprøvekontrol.

Og husk så grænsebyen Rudbøl, hvor grænsen over en strækning løber midt i gaden. Man skal blot gå fra det ene fortov til det modsatte, så er den grænse krydset.

Jeg bor tæt nok på grænsen til at handle i Tyskland mindst én gang om ugen og krydser grænsen fire gange om måneden. Siden januar 2016 er jeg blevet kontrolleret seks gange; kun fire gange skulle jeg vise pas.

Første gang spurgte grænsebetjenten mig strengt, om jeg havde immigranter i den der papkasse bag i bilen. »Ikke en eneste,« forsikrede jeg; »kør du bare hjem,« var svaret.

I februar 2016 var jeg på operatur med bus til Hamborg. På hjemvejen blev vi standset ved Frøslev; grænsebetjenten kom hen til bussen, hvis chauffør rullede sideruden ned. »Har du de samme med hjem, som du havde med ud?« spurgte betjenten; »Ja,« svarede chaufføren; »så kør bare videre,« lød svaret. Ikke en eneste passager blev kontrolleret.

Vi er bedre tjent med en EU-løsning, hvor vi kan løfte i flok, end med at stå alene med et problem, der er for stort til os.

En dag var man ved at forberede grænsekontrol på den danske side, da jeg kørte sydover. Da jeg havde glemt mit pas og ikke ønskede problemer på tilbagevejen, kørte jeg en omvej syd for grænsen til en vestligere grænseovergang, hvor der ikke var dansk grænsekontrol den dag, og kørte uhindret fra Tyskland ind i Danmark. Ved en anden lejlighed var der grænsekontrol på den danske side, da jeg kørte sydover; da jeg vendte tilbage halvanden time senere med mine indkøb, var de væk igen. Det var den grænsekontrol den dag.

I det daglige spiller den dansk-tyske grænse ikke anden praktisk rolle end en normal kommunegrænse. Det var også det, der var meningen med Schengen-samarbejdet, der her virker i bedste velgående og har betydet en genforening af en landsdel, der i mange hundrede år fungerede som et hele.

Denne illusoriske grænsekontrol er i høj grad symbolpolitik, der lægger beslag på politiressourcer, der kunne bruges bedre på andre områder.

Og husk så grænsebyen Rudbøl, hvor grænsen over en strækning løber midt i gaden. Man skal blot gå fra det ene fortov til det modsatte, så er den grænse krydset.

Hvorfor skal vi opretholde de åbne grænser. Man kan flyve over en grænse uden at vise pas. Men rejser vi over land, kan vi ikke rejse fra den ene ende af EU til den anden uden at skulle gennem Tyskland, det store transitland. Hele den velstandsstigning, der er følgen af EU som frihandelsområde, afhænger af, at Tyskland ”står åbent”.

Hvis Tyskland lukker alle sine ni landegrænser, går Europa i stå til skade for os alle sammen. Her bør Danmark ikke vise det dårlige eksempel.

Derimod skal bevogtningen af EU’s ydre grænser forstærkes; dette vil også kræve en militær indsats, hvor også Danmark kan medvirke, f.eks. med flådeovervågning af Middelhavet. Her har Danmark obstrueret for en fælles EU-løsning gennem vores forsvarsforbehold, der bør afskaffes snarest muligt.

Vi er bedre tjent med en EU-løsning, hvor vi kan løfte i flok, end med at stå alene med et problem, der er for stort til os.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.