Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Der skal tænkes nyt på tolkeområdet – rets- og patientsikkerheden er i spil

Vi bør som Norge indføre et nationalt tolkeregister, en certificeringsordning og tolkeuddannelser.

Artiklens øverste billede
Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

I de senere år – og ikke mindst i den seneste tid – har der været fokus på problemer med tolkningen for fremmedsprogede ved bl.a. domstolene. Forskningen på området har gennem flere år dokumenteret, at kvaliteten af tolkningen ved domstolene er utilstrækkelig. Vi har som forskere og byretspræsidenter med stigende bekymring fulgt problemerne, men har måttet konstatere, at der ikke er taget relevante politiske initiativer til en løsning heraf.

Kritikken af den bestående ordning inden for Justitsministeriets område har været massiv, og den har bredt sig til sundhedsvæsenet og den sociale sektor. Kritikken kulminerede med statsrevisorernes rapport af 21. marts 2018. Her siges det helt klart: »Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at hverken Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet eller regionerne har sikret en tilfredsstillende brug af fremmedsprogstolke.«

Statsrevisorerne baserer bl.a. deres konklusion på, at dommere, sagsbehandlere, læger og andre tolkebrugere ofte oplever, at tolkene mangler kvalifikationer og tolkeetik.

En effektiv løsning kræver, at Folketinget skifter spor og i lyset af statsrevisorernes alvorlige og velbegrundede kritik træffer beslutning om bl.a. uddannelse og certificering af tolke.

I 2018 sendte Justitsministeriet tolkeopgaven i udbud, og den har siden 1. april 2019 været varetaget af et privat tolkefirma. Som følge af en omfattende kritik af firmaets administration af ordningen overvejer ministeriet nu fornyet udbud eller andre løsninger.

Tolkningen ved domstolene, herunder tolkenes uddannelse og kompetencer, har afgørende indvirkning på dommeres, forsvareres og anklageres arbejdsopgaver og faglige integritet. Uden kvalificeret tolkebistand kan man ikke være sikker på, at alle detaljer kommer frem, hvilket øger risikoen for forkerte afgørelser. Fuldstændig tilsvarende gør sig gældende inden for sundhedsvæsenet og den sociale sektor.

Der er i den grad behov for nytænkning på området, herunder effektive politiske initiativer. Vi har brug for en løsning, som kan sikre, at både fremmedsprogede i Danmark og offentlige myndigheder kan vide sig sikre på, at tolkningen ikke udgør en trussel mod hverken rets- eller patientsikkerheden. Vi foreslår, at vi i Danmark lader os inspirere af Norge og indfører en regulering af tolkeområdet i stil med den norske ordning.

Den norske tolkeordning omfatter et nationalt tolkeregister, en certificeringsordning og tolkeuddannelser. Alle personer, der tolker for det offentlige, skal stå opført i det landsdækkende tolkeregister. Det inddeler tolkene i fem kategorier.

På de tre øverste niveauer har tolkene henholdsvis en statsautorisation, en tolkeuddannelse eller begge dele. Certificeringsordningen består i, at tolke kan få titlen statsautoriseret tolk, hvis de består en statsautorisationsprøve. Prøven kan aflægges i alle sprog og udarbejdes og gennemføres af universitetet i Oslo, hvor man råder over den nødvendige forskningsbaserede viden om tolkning. Både tolkeregisteret og certificeringsordningen administreres af Integrerings- og Mangfoldsdirektoratet.

I et retssamfund skal man kunne regne med, at tolkene har de nødvendige kvalifikationer. Danmark har behov for en løsning, der sikrer, at vi som samfund kan have tillid til tolkenes kvalifikationer. En effektiv løsning kræver, at Folketinget skifter spor og i lyset af statsrevisorernes alvorlige og velbegrundede kritik træffer beslutning om bl.a. uddannelse og certificering af tolke.

Det er også væsentligt, at der etableres en løsning, som alle tolkebrugere kan benytte, og offentlige myndigheder skal benytte. En udbudsmodel, hvor man blot overlader opgaven og ansvaret til et privat firma, løser med sikkerhed ikke problemerne. Og en model, som vi foreslår, kræver ikke udbud.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.