Det kræver sine afsavn at være elbil-ejer i Danmark – der er store områder af landet, jeg ikke kan køre til

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Forleden fredag aften kørte jeg til Vejle for at se to badmintonkampe og derefter køre hjem igen. Jeg valgte den korteste rute, som samtidig er primært på landevej, dog 6 km motorvej. Det er en tur på 51 km. Jeg kører i en Nissan Leaf Acenta fra 2013, og den har en rækkevidde på ikke meget over 100 km landevej, når batteriet er fuldt opladet.

Da jeg om eftermiddagen kom hjem fra arbejde, satte jeg bilen til ladning, så jeg var sikker på at have 100 pct. på batteriet, når turen senere gik mod Vejle.

Da jeg parkerede i Vejle, havde jeg 56 pct. strøm på batteriet, men vidste også, at jeg havde kørt mere ned ad bakke end op ad bakke på turen og dermed skulle forvente et lidt større strømforbrug på hjemturen. Jeg vejede for og imod – bruge tid på at lade kontra satse på at kunne nå hjem med risiko for at løbe tør.

Faktum var i hvert fald, at når jeg først havde forladt Vejle, skulle jeg nå helt hjem, for der er ingen lademuligheder på den strækning. Og det er mit ærinde i dette brev: manglende lademuligheder for elbiler i Danmark.

Miljøpolitisk blev det under seneste valgkamp diskuteret, hvor ambitiøst Danmark skal stille sig, hvad angår ændring af den danske bilpark fra benzin og diesel til vedvarende energi som f.eks. el. Om målet på ½-1 mio. elbiler i år 2030 er tilstrækkeligt ambitiøst eller ej, er ikke mit ærinde i dette brev.

Det er derimod det faktum, at en nogenlunde komfortabel mulighed for at køre i elbiler i Danmark ikke er på dagsordenen.

Som landkortet ser ud for ladestandere for nuværende, er det kun forståeligt, at der ikke kører flere elbiler på de danske landeveje. De er nemlig helt konkret tvunget til at holde sig på motorvejen og nær København for at være sikre på at kunne nå frem. Det er nemlig her, der findes tilstrækkeligt med hurtigladere.

I mange provinsbyer findes der også en form for lademulighed, men som oftest i den langsomme 11-22 kW-udgave, hvor en opladning tager 8-10 timer – det er sjældent, der er tid til det, når man er på farten. Selv i “Bilernes By”, Silkeborg, er elbiler med Type 2-stik udelukkende henvist til den langsomme ladeform (der er 3 typer stik – Type 1, Type 2 og Tesla, som har deres helt egne ladestandere).

Det kræver derfor umanérlig stor planlægning at være elbil-ejer i Danmark, og det kræver også sine afsavn – der er store områder af landet, jeg ikke kan køre til. F.eks. er Djursland lukket land for elbil-ejere, hvis ikke man bor der og kan lade hjemme i sin egen lader.

Fredag aften i Vejle valgte jeg den sikre stil og kørte til ladning. Her holdt i forvejen en Tesla til ladning. Det stik, jeg skulle bruge, var dog ledigt, men 50 kW-laderen har ikke nok strøm til både at lade en Tesla og min Nissan Leaf på samme tid.

Så standeren bad mig vente, til Teslaen var fuldt opladet. Efter 10 min. i 22 kW-laderen ved siden af, havde jeg kun fået 2 pct. på batteriet og sadlede om: Vejle er nemlig lidt særlig, for der findes 2 stk. 55 kW-ladere – den ene ved E45. Så efter den ekstra omvej og 10 min. i hurtigladeren kunne jeg køre hjemad med sikkerhed for strømforbruget, i en bil på fossile brændstoffer havde jeg været halvvejs hjemme på det tidspunkt.

Jeg har kørt Nissan Leaf i fire år, og jeg er meget, meget glad for den. Der er stor køreglæde i den, begejstring over at bidrage mindre negativt til miljøet, lave værkstedsregninger, lav afgift, i det hele taget billig i drift. Det er faktisk også helt o.k., at den tvinger mig til at reflektere over mit kørselsforbrug og ofte overveje at anvende kollektiv trafik.

Alligevel giver jeg op. Danmark er slet ikke klar til elbiler endnu. Det er for kompliceret og navnlig rigidt, når man gerne vil andet og mere end at bruge den på korte afstande til og fra hjemmet.

Der er for stor en risiko for at løbe tør for strøm, fordi en lader er ude af drift, optaget eller sågar afspærret pga. arrangement i byen, eller fordi p-pladsen er fyldt op. Der er ofte 50 km til næste lademulighed – der er sjældent 50 km mellem benzin- eller diesel-tankstationer.

Det ærgrer mig at skulle tilbage i en diesel- eller benzinbil, fordi der ikke er lavet en holdbar infrastruktur på området, mens der politisk diskuteres symbolpolitik om et ønsket antal elbiler i Danmark i 2030. Elbiler, som tilsyneladende skal lades på privatinitiativ – nemlig derhjemme!