Man kan ikke afgiftsregulere rygere til rygestop

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Regeringen og flere partier vil gøre det dyrere at være ryger ved at pålægge cigaretter en markant afgiftsstigning. Dermed pålægges ca. 1 mio. danskere en skattestigning, i håb om at deres tobaksforbrug reduceres betragteligt.

Der er grund til at være skeptisk over for endnu én af disse snuptagsløsninger, som dominerer debatten om tobak. Vi har alle hørt Kræftens Bekæmpelses fortællinger om, hvordan et markant afgiftshop kombineret med et udstillingsforbud og et varemærkeforbud vil føre til en røgfri generation 2030.

Hæves prisen på cigaretter, vil nogle rygere stoppe med at ryge. Andre vil fortsat ryge, og nogle vil grænsehandle cigaretter eller købe illegalt. Det er erfaringerne fra markeder med høje tobaksafgifter. For at få belyst, hvor mange danske rygere der vil lægge cigaretterne på hylden som følge af en afgiftsstigning, kan man anvende verdenssundhedsorganisationen WHO’s analyser af priselasticitet. Tobaksproducenterne bad derfor konsulenthuset Copenhagen Economics beregne specifikke effekter af hævede cigaretafgifter på baggrund af WHO’s beregninger og Skatteministeriets officielle regnemetoder.

En stigning i cigaretprisen fra 41 kr. til 50 kr. vil føre til færre rygere – fra 17 pct. til 16,7 pct. Men antallet af cigaretter solgt i Danmark vil falde langt mere, nemlig med 9 pct. Det skyldes, at flere danskere vil begynde at købe deres cigaretter i udlandet. Denne effekt på danskernes indkøbsvaner bliver mere markant, jo mere prisen stiger.

Hæves prisen på cigaretter til 80 kr., vil rygeprævalensen falde fra 17 pct. til 16,1 pct. Pris har skam en betydning, men effekten er meget begrænset.

Kun en mindre andel af de daglige rygere vil lægge cigaretterne på hylden. Det store flertal, der fortsætter, står tilbage med langt færre penge på lommen som følge af skattestigningen.

Følger du debatten om rygning, hører du sundhedsorganisationer anprise Norge. Det norske tobaksforbrug er dog højere end det danske, konkret 30 pct. Men er der ikke færre unge nordmænd, der ryger? Jo, men det skyldes ikke, at de har droppet tobak som følge af hård regulering. De har blot skiftet et tobaksprodukt ud med et andet og væsentligt mindre skadeligt tobaksprodukt, nemlig snus. 28 pct. af nordmændene mellem 16-24 år benytter sig af snus dagligt eller lejlighedsvist.

Kigger vi mod et andet naboland, Sverige, så er landet tæt på at nå en røgfri generation 2030. I Sverige ryger ca. 5 pct. af svenskerne dagligt ifølge EU-Kommissionens Eurobarometer. Det samme tal for Norge er 12 pct., og man har netop, for første gang i 30 år, oplevet en stigning i antallet af daglige norske rygere.

I Sverige koster en pakke cigaretter i gennemsnittet ca. 45 kr. I Sverige har man hverken udstillingsforbud eller varemærkeforbud. På trods af dette er det lykkedes at nedbringe andelen af svenske rygere. Ikke med forbud, afgiftshop og mavefornemmelsespolitik, men med oplysning og tobaksproduktet snus, som mange svenskere bruger. Der er ikke øget risiko for kræft knyttet til brug af skandinavisk snus, og Sverige er det land i EU med færrest tobaksrelaterede dødstilfælde ifølge WHO. Halvt så mange som i Danmark.

Hos Tobaksproducenterne har vi forståelse for bekymringen for mindreåriges adgang til vores produkter, og vi har derfor arbejdet for tiltag, der skal begrænse mindreåriges rygning. Men du kan hverken diktere eller detailstyre voksne mennesker – og heldigvis for det.

Hvilket samfund ville vi ikke få, hvis man fra politisk hold smider det personlige ansvar over bord og ikke anerkender, at voksne, oplyste mennesker kan træffe egne beslutninger om sundhedsskadelige produkter?

Der bliver solgt færre og færre cigaretter i Danmark. Det har ikke noget at gøre med velmenende politiske indsatser, men derimod med en højere grad af sundhedsbevidsthed og oplysning samt en stigende efterspørgsel på mindre skadelige tobaks- og nikotinprodukter.

Der er behov for en nuanceret debat om rygning og tobak. Selv hvis vi indførte alle Kræftens Bekæmpelses forslag i morgen, ville vi ikke få en røgfri generation 2030. Det er der intet, der tyder på.

Til gengæld bør vi tage ved lære af Sverige, der har formået at nedbringe rygning med brug af røgfri tobaksprodukter og uden at pålægge producenter, forhandlere og borgere ineffektiv og indgribende regulering. Man kunne driste sig til at sige, at svenskerne vælger mere fornuftigt, fordi de har friheden til det.