Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Alle vælger ikke den snorlige vej til arbejdsmarkedet – og det er helt o.k.

Mennesker er forskellige, og derfor er vi nødt til at have forskellige tilbud på uddannelseshylderne.

Artiklens øverste billede
Vi skal ikke se skævt til unge, som ikke lige er klar til at tage en uddannelse efter grundskolen, men som hellere vil arbejde i nogle år. For der er mange forskellige veje ind på arbejdsmarkedet, og der er i høj grad stadig brug for den klassiske specialarbejder. Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Beskæftigelsesudviklingen er god i Danmark. Vi skal have alle med, så vi dels imødekommer erhvervslivets behov for kvalificerede medarbejdere, dels sikrer, at vi også i fremtiden har et velfærdssamfund, hvor vi passer på dem, der har behov for det.

I vores iver for at få alle i job må vi ikke glemme, at der findes mange veje til arbejdsmarkedet. Den klassiske vej går gennem grundskole, ungdomsuddannelse og – for nogles vedkommende – videregående uddannelse. Men det er ikke alle unge, der umiddelbart er i stand til at opfylde samfundets krav om at gå den snorlige uddannelsesvej fra børnehaveklassen til arbejdsmarkedet.

Eksempelvis spiller den sociale arv og kønnet en stor rolle. En helt ny analyse fra Tænketanken DEA viser, at mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste 15 år, så er drengene fra de mest ressourcesvage familier blevet dårligere. Blandt personer født i 1966 var det hhv. 27 pct. af pigerne og 28 pct. af drengene, der endte som ufaglærte som 35-årige. For årgangen født i 1981 var de tilsvarende andele faldet hos pigerne til 16 pct., men kun til 24 pct. hos drengene. Analysen viser således, at især drenge fra relativt ressourcesvage hjem ikke har oplevet den samme fremgang i uddannelsesmobilitet som andre grupper.

Mennesker er forskellige, og derfor er vi nødt til at have forskellige tilbud på uddannelseshylderne. Her spiller de praksisorienterede tilbud en uvurderlig rolle. Vi skal ikke se skævt til unge, som ikke lige er klar til at tage en uddannelse efter grundskolen, men som hellere vil arbejde i nogle år. For der er mange forskellige veje ind på arbejdsmarkedet, og der er i høj grad stadig brug for den klassiske specialarbejder.

Heldigvis findes der gode kombinationer af arbejde og uddannelse i regi af f.eks. Amu (Arbejdsmarkedsdddannelser), FGU (Forberedende Grunduddannelse) og Tamu (Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser). Disse tilbud kvalificerer primært de unge til ufaglært arbejde, og det er godt. For der er brug for ufaglært arbejdskraft, bl.a. inden for industrien og servicebranchen, herunder turisterhvervene.

Unge søger fællesskaber, og for unge, som hidtil f.eks. har fundet fællesskabet i et bandemiljø, er det afgørende, at vi kan vise dem alternative fællesskaber.

Hvis man som ung har svært ved at finde sig til rette i uddannelsessystemet, kan Amu-kurser eller uddannelsesforløb hos FGU eller Tamu være en god løsning. På alle disse uddannelser er der stærke fagrettede tilbud, der kan dække behov for erhvervsrettede kvalifikationer og kompetencer, som er efterspurgte på arbejdsmarkedet.

På Tamu får unge, der ikke er klar til at starte i job eller på en anden uddannelse, mulighed for at afprøve et arbejdsområde, samtidig med at de får nogle almene arbejdsmarkedsrettede kompetencer og nogle fagrettede kvalifikationer inden for det område, de vælger. Det kan f.eks. være inden for gartneri, rengøring, kantine eller byggeri. Og på Amu er der udviklet en række brancherettede pakker, f.eks. inden for industri, transport, serviceerhverv og det pædagogiske område. Disse pakker giver anerkendt kompetence på arbejdsmarkedet.

Det er ikke usædvanligt, at unge efter nogle år på arbejdsmarkedet ender med at gennemføre en egentlig faglig uddannelse. Vejen dertil har for mange af disse unge været præget af benspænd og afstikkere – især for drengene jf. DEA’s analyse. Netop derfor er det så vigtigt, at vi har fagrettede uddannelsestilbud som Tamu og Amu, der kan skabe en vej ind på arbejdsmarkedet.

Unge søger fællesskaber, og for unge, som hidtil f.eks. har fundet fællesskabet i et bandemiljø, er det afgørende, at vi kan vise dem alternative fællesskaber. Det kan være på en uddannelse eller på en arbejdsplads. Det er o.k., at alle ikke går den snorlige uddannelsesvej. Sådan skal det fortsat være. Ellers får vi ikke alle med. Og det skal vi.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.