Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Jura og miljø passer sammen som ild og vand

Jurister er ofte på herrens mark, så en voldsom sanering i miljølovjunglen ville være en fordel for alle.

Artiklens øverste billede
Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Mit ærinde er ikke at ødelægge dr. jur. Jens Peter Christensens fornøjelse ved at holde velkomsttale for 420 nye jurastuderende som beskrevet i weekendpanelet i midten af august.

Det er muligt, at juraen er spændende i juristers dagligdag, men os ikke-jurister, der skal leve med og rette ind efter den måde, som praktiserende jurister og dommere fortolker direktiver, love og bekendtgørelser, synes, at dagligdagen er knap så spændende. Man lærer forhåbentlig meget brugbart på det femårige jurastudie, men man lærer også alle unoderne.

For at uddybe det nærmere vil jeg som et eksempel nævne hele det omfattende lovkompleks, der er opstået inden for miljøområdet.

Vores miljø i dag ville have det bedre, hvis vi byggede vores miljøpolitik på de mere naturnære erfaringer, der er opsparet igennem generationer, og mindre på de rapporter, der bliver til på baggrund af universiteternes modelberegninger.

Tidsånden, ikke mindst i Danmark, har villet det således, at der er gået meget politik i miljøbegrebet, som har medført en omfattende central detailstyret miljølovgivning. Vi har også nogle EU-direktiver, som faktisk overtrumfer dansk lovgivning. Men det er ikke slået igennem i alle retssale. Det er lidt ærgerligt, fordi flere EU-direktiver bidrager til at tøjle dansk miljølovgivning, når den stikker helt af.

Jeg har efterhånden set en hel del domsafsigelser på området og har personligt selv haft to sager i Østre Landsret. Kendetegnende for dommene er, at man ikke sætter begrundelserne ind i de overordnede miljølovs rammer, herunder EU-direktiverne, så logikken for menigmand forsvinder.

Et problem er også, at henvisning til myndighedernes forpligtigelser til konsekvensberegninger for at sikre, at proportionalitetsprincippet ikke krænkes, fejes også af bordet.

Det er, som om domstolene finder et punkt i retshandlingen, der taler til myndighedernes fordel, hvorpå dommen efterfølgende bygges op omkring. Begrundelserne ender derfor ofte som værende meget ulogiske, og de formastelige efterlades som store spørgsmålstegn.

Forklaringen til fremgangsmåden i domsafsigelserne kan måske findes i den kritik af den, i Danmark adopterede, retspositivistiske retslære, som beskrives i bogen ”Den forbudte retsfølelse” af Peter Høilund.

Når JPC skriver, at de, der ikke er jurister, kun forstår det enkelte regelsæt, men ikke »dens nærmere sammenhæng med andre regler i samme regelkompleks og deres formål«, mener jeg, at det forholder sig lige omvendt med forståelsen.

Min konklusion er, at vores miljø i dag ville have det bedre, hvis vi byggede vores miljøpolitik på de mere naturnære erfaringer, der er opsparet igennem generationer, og mindre på de rapporter, der bliver til på baggrund af universiteternes modelberegninger.

Jura og miljø passer sammen som ild og vand. Jurister er ofte på herrens mark, når miljø er emnet. Det er ikke alene noget, man kan læse sig til. Så en voldsom sanering i miljølovjunglen ville også være en fordel for Jens Peter Christensens kollegaer.

Jeg tror ikke, at jurister er onde, men lever i lykkelig uvidenhed. De aner ikke, hvilken krænkelse af retsbevidstheden, deres arbejde påfører mange mennesker.

Det gælder ikke alene på miljøområdet. Prøv engang at google ”Makholm-sagen”. En brav vestjysk bondekone kæmpede i 30 år for sin ret. Hun kunne altid se sig selv i spejlet med god samvittighed til forskel fra de mange jurister, der var inde over sagen, vil jeg mene.

Jeg har ikke kun miljø på hjernen, jeg har været domsmand i omkring ca. 16 år i både landsret og byret. Specielt i byretterne mener jeg, at borgerne ofte får en fair behandling i banale staffesager, vold, narko og lignende. Men jeg må også indrømme at have forladt et retsmøde med dårlig samvittighed mere end én gang. Så der er plads til forbedringer på jurastudierne.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.