Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Forældre har et tungt ansvar for teenageveganere

Det er ikke nok bare at spise sig mæt og gå fra bordet med en ren klimasamvittighed, et forsimplet fravalg kan gå ud over sundhed og trivsel.

Marie Raeskostvejleder, Bryrup

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kære forældre til unge veganske klimaaktivister. Der ligger et stort ansvar på jeres skuldre. I er forældre til et ungt menneske, som har taget selvstændigt stilling til at fravælge animalske fødevarer som næringsgrundlag. Beslutningen kan være af de fineste etiske årsager, og det kan være kombineret med et ønske om at følge de tendenser, der hersker blandt unge i dag om, at det er mest klimavenligt at undlade at spise animalsk.

Det kræver en ekstra indsats at vide noget om kulhydrater, proteiner og fedtstoffer i forskellige fødevarer, fordeling af næringsstofferne, vitaminer samt kroppens aktuelle behov, hvis man vælger at spise vegansk.

Scenariet ved aftensmåltidet i en almindelig altspisende dansk familie kan typisk være, at den unge siger “nej tak” til frikadellerne eller kødsovsen og nøjes med at spise kartoflerne, risen eller pastaen suppleret med de grøntsager, der er kulturen i den pågældende familie. Komælken er udskiftet med mandel- eller risdrik.

I et ernæringsperspektiv er dette måltid ikke optimalt for et ungt menneske i voksealderen. Der skal vælges noget til, der er lige så næringsrigt, balanceret og biotilgængeligt som de fravalgte animalske fødevarer. Det er ikke nok bare at spise sig mæt og derefter gå fra bordet med en måske renere klimasamvittighed. I længden vil et forsimplet fravalg gå ud over den dyrebare sundhed og trivsel.

De voksne har som altid ansvaret for, at den unge får de nødvendige næringsstoffer – det er der ikke noget nyt i.

Men det kræver en ekstra indsats at vide noget om kulhydrater, proteiner og fedtstoffer i forskellige fødevarer, fordeling af næringsstofferne, vitaminer samt kroppens aktuelle behov, hvis man vælger at spise vegansk. Dén ekstra indsats kan forældre ikke overlade til f.eks. en 13-årig.

Det bliver ikke lettere i den nærmeste fremtid. Fødevareproducenterne står på nakken af hinanden for at udvikle nye veganske og vegetariske produkter. Kampen om kunderne mellem producenter af f.eks. grønne bøffer bliver hård, og når konkurrencen bliver hård, kommer det ofte til at gå ud over kvaliteten.

Ikke bare prisen skal være attraktiv, men udseende, konsistens, smag, holdbarhed og ikke mindst indpakning kommer til at præge produktvalget. Der er dermed ingen garanti for et optimalt næringsindhold og dybest set heller ikke nogen garanti for, at vege-bøfferne er mere klimavenlige end ordinære oksekødsbøffer. Det er i hvert fald helt sikkert, at der er mere end én ingrediens i de grønne bøffer.

Så når familien for teenagerens skyld udskifter den gamle hakkebøf med den “grønne” af slagsen, er det essentielt f.eks. at spørge: »Hvor får vi så vores proteiner fra?« Svaret er ikke så ligetil, hvis man ikke kender til vegansk eller vegetarisk levevis og slet ikke vil spise animalske fødevarer.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.