Hvis Inger Støjberg skal for rigsretten, skal Morten Bødskov også

Det er tankevækkende, at det første, partierne i rød blok kunne blive enige om få dage efter valget, var en hævnaktion mod Inger Støjberg, der ud fra rent humanitære motiver greb ind for at forhindre, at mindreårige piger skulle være tvunget til at leve sammen i danske flygtningelejre med deres typisk langt ældre ægtemænd.

Hvad er det for en kynisme, der styrer det nye folketingsflertal? Alle, der bare har en lille bitte smule moral i livet, må kunne se, at de såkaldte barnebrude bør have lov til at blive gamle nok til at træffe deres egne valg. Barnebrude er og bliver et umoralsk og udansk fænomen.

Det er muligt, at der er nogle paragrafryttere, der kan score en formel sejr ved at henvise til, at Støjberg fulgte en forkert procedure ved ikke at behandle hvert enkelt tilfælde af barnebrude individuelt.

Men ingen kan bestride, at resultatet ville være blevet præcis det samme: En række par blev adskilt – og i nogle tilfælde valgte de mindreårige piger faktisk deres ægtemænd fra. I et enkelt tilfælde blev der udbetalt en mindre erstatning til et adskilt par som følge af den forkerte procedure.

Der er således ikke skyggen af substans i Mette Frederiksen-regeringens første initiativ. Og det er mildt sagt tvivlsomt, om en eventuel undersøgelseskommission vil kunne afdække afgørende nyt om selve forløbet, hvilket regeringen og dens støttepartier udmærket godt ved.

Argumentet for at nedsætte en undersøgelseskommission, der kan blive optakten til at slæbe Inger Støjberg for rigsretten, er da også, som tydeligst den radikale Sofie Carsten Nielsen udokumenteret har påstået det, at Støjberg har givet Folketinget urigtige – for ikke at sige usande – oplysninger. Det må man ikke ifølge ministeransvarlighedsloven.

Nej, men hvorfor var der så ingen i rød blok, der forlangte kommissionsundersøgelse og rigsretssag mod Morten Bødskov, da han som justitsminister i Helle Thorning-regeringen konstruerede en lang løgnehistorie sammen med den nu meget forhenværende PET-chef Jakob Scharf for at undgå, at Folketingets retsudvalg skulle besøge Christiania.

Her er tale om en ubestridelig kendsgerning: Morten Bødskov løj både over for Folketinget, dets retsudvalg og offentligheden. Af samme grund måtte han gå af som justitsminister. Men nu har Mette Frederiksen gjort ham til minister igen. Så Bødskov er mildest talt sluppet særdeles let fra at overtræde ministeransvarlighedsloven.

Derfor bør den nye regering og dens støttepartier se i øjnene, at hvis der skal laves kommissionsundersøgelse og rigsretssag, må det gælde dem begge. Hvis Støjberg skal for rigsretten, skal Bødskov også. Hvis regeringen og dens flertal insisterer på alene at føre sag mod Støjberg, vil det forpeste samarbejdsklimaet i Folketinget i lang tid.

Så kan man godt glemme al snak om samarbejde hen over den politiske midte. For så misbruger regeringen sit flertal til at indlede en kalkunjagt med et politisk motiveret kommissionsarbejde og en rigsretssag, der kan ende med en politisk inficeret dom, idet det nye politiske flertal jo også sidder med på dommersæderne i en rigsret.

En kommissionsundersøgelse og en rigsretssag vil formentlig tilsammen koste op mod 100 mio. kr. at stable på benene. Den udgift er så den også eneste ”substans”, der bliver i den sag. Guderne – og skatteborgerne – skal vide, at de penge kunne have været brugt bedre.