Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Den oplagte genvej til mere ”råderum” er øget eksport

Hvis politikerne ville beslutte at bringe eksportfremmen tilbage til niveauet i 2001 på omkring 80 mio. kr., ville effekten blive på ekstra 5 mia. kr. i eksport.

Artiklens øverste billede
Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Efter år med systematiske nedskæringer på skoler, universiteter, sygehuse og andre områder mærkes konsekvenserne hos både de ansatte, der skal løbe stærkere og hos borgerne, der mærker konsekvenserne på egen krop.

Vælgerne er i stigende grad sure over velfærdsforringelser, og derfor er mange af partierne, blå som røde, klar til at imødekomme den stigende utilfredshed og bekymring.

Der er enighed om, at der skal mange milliarder til i de kommende år, for at ønskerne skal gå i opfyldelse. Partierne kommer med bud på 20, 30 eller helt op til 59 mia. kr. i ekstra investeringer, og de er parate til at bevilge midlerne.

For os i SMVdanmark er det en gåde, at ingen partier gør eksportfremme, som det ubenyttede Columbus-æg, til deres hjertebarn.

Hvad der imidlertid også er enighed om, er, at det er svært at finde pengene til at realisere løfterne. Det er ingen nem øvelse, især ikke når man kun tænker i besparelser, som med sikkerhed vil gøre ondt på nogen.

Det er ikke en politikers livret op til et valg.

Det kan derfor undre, at ingen længere taler om dynamiske effekter og om at udvide økonomien som løsningen. Grunden er formentlig, at det er gjort før, og at der ofte er tale om ”fugle på taget”. For os i SMVdanmark er det en gåde, at ingen partier gør eksportfremme, som det ubenyttede Columbus-æg, til deres hjertebarn.

For eksportfremme er det mest nærliggende greb til at finansiere den store udvidelse af ”Råderummet til genopretning af velfærdsstaten,” som er på alles læber i denne valgkamp. Alligevel er der endnu ikke ét parti i Folketinget, som har nævnt eksportfremme med et ord.

SMVdanmark har år efter år haft drøftelser med de få erhvervsordførere, som syntes, at det kunne være interessant at tale om. Velviljen har været stor, og det er to gange lykkedes at forhindre, at de beskedne eksportfremmemidler, som er på en tredjedel af, hvad de var i 2001, blev skåret yderligere.

Ikke én politiker er indtil nu gået ”all in” for at vende de mange års nedskæringer til den markante fremgang, der er behov for, hvis det uudnyttede eksportpotentiale på 40 mia. kr., som ligger i de små og mellemstore virksomheder, skal aktiveres.

I dag er eksportfremmemidlerne til kollektive fremstød nede på 30 mio. kr. – millioner, ikke milliarder. Talrige undersøgelser har vist, at disse 30 mio. kr. generer ny eksport på 3 mia. kr. Altså 100 gange investeringen.

Hvis nu politikerne ville beslutte at bringe eksportfremmen tilbage til niveauet i 2001 på omkring 80 mio. kr., ville effekten blive på ekstra 5 mia. kr. i eksport. Det ville give mere end 3.000 nye arbejdspladser og andre store positive effekter på samfundsøkonomien, såsom ekstra skatteindtægter og nedgang i overførselsindkomster.

Men er det realistisk, at mere eksportfremme ville få flere små og mellemstore virksomheder til at blive mere risikovillige og søge ud på nye eksportmarkeder? Svaret er ja – og det ville ske omgående. Allerede i dag ligger afslagene på kvalificerede ansøgninger på omkring 50 pct.

Hvis de ca. 500 virksomheder, der årligt får afslag på deres fælles ansøgninger, fik deres bevillinger, ville effekten være der fra dag ét. Ansøgningerne ligger klar, og effekten på eksporten ville vise sig allerede i løbet af et år eller to. Der er altså ikke tale om fugle på taget og usikre fremskrivninger, men om rigtige penge.

Det ”lækre” ved det hele er, at det ville brede sig som ringe i vandet, når små og mellemstore virksomheder hørte fra kolleger, at det ikke længere var så vanskeligt at få dækket en del af den store risiko, der er ved at starte eksport.

De midler ville hurtigt få ben at gå på, og var politikerne så klar til at imødekomme efterspørgslen, kunne eksporten stige yderligere. Erfaringerne har vist sig, at det lader sig gøre. Så hvad venter vi på?

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.