Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Dit kryds den 26. maj kan blive afgørende for kampen mod skattely

Blandt de danske EP-kandidater er det langt fra alle kandidater, der har kampen mod skattely som en mærkesag. Og både partierne imellem og internt i partierne er der uenighed om, hvor meget EU skal bestemme på området. Men EU spiller en vigtig rolle i at forhindre det skattefifleri, der hvert år koster op imod 1.400 mia. kr. i mistede skatteindtægter i EU-landene alene.

Artiklens øverste billede
For første gang stempler en EU-institution Holland, Luxembourg, Irland, Cypern og Malta som skattely. Arkivtegning: Rasmus Sand Høyer

Ifølge flere meningsmålinger mener danskerne, at hvidvask og kampen mod skattely er nogle af de vigtigste problematikker for det kommende Europaparlament at løse.

Og danskerne har ret i, at vi står over for et alvorligt problem. Hvert år mister EU op imod 1.400 mia. kr., fordi multinationale virksomheder flytter deres overskud i skattely. Det er penge, der går fra vores fælles velfærd.

Skal vi dette massive problem til livs, er det afgørende, hvem vi vælger ind i Europa-Parlamentet den 26. maj. De kommende fem år skal en stribe direktiver, der kan bekæmpe skattely og skattetricks, nemlig færdigforhandles. Og det nye parlament skal tage stilling til, om det vil påtage sig en rolle som vagthund, der sikrer fair skat i EU.

I dag kan det enkelte EU-land selv bestemme, hvordan det vil skrue sin selskabsskat sammen, og hvilke skattefordele det vil tilbyde de multinationale virksomheder. Samtidig er det med det indre marked nemt for de multinationale virksomheder at flytte deres overskud mellem landene.

Og der er store rabatter at hente. For eksempel har Danmark en selskabsskat på 22 pct., mens virksomheder kun skal betale 9 pct. i Ungarn – og næsten 35 pct. i Frankrig. Nogle lande tilbyder endda særlige skatteaftaler med udvalgte virksomheder. Det er blandt andet Irlands særbehandling af Apple, der betalte bare 0,005 pct., et eksempel på.

For første gang stempler en EU-institution Holland, Luxembourg, Irland, Cypern og Malta som skattely.

Skal reglerne for selskabsskat i EU ændres, kræver det enstemmighed. EU’s egne skattelylande – Irland, Holland, Cypern, Malta, Belgien, Luxembourg m.fl. – har derfor effektivt kunnet nedlægge veto mod forslag. Flere medlemslande har også selv forsøgt at begrænse de multinationale virksomheders jonglering af overskud mellem medlemslandene, men de er blevet stoppet af EU-Domstolen. Den slår nemlig hårdt ned på tiltag, der begrænser virksomhedernes traktatsikrede ret til fri bevægelighed.

Også EU’s udbudsdirektiv står i vejen for at bekæmpe skattely. Direktivet begrænser nemlig offentlige instansers mulighed for at fravælge leverandører, der sender penge i skattely. Det var netop den barriere, der for nogle uger siden fik Mette Frederiksen (S) til at foreslå en revision af direktivet.

EU har således været hæmmet i kampen mod skattely, alt imens skattekonkurrencen mellem medlemslandene er intensiveret. Siden 1995 er den gennemsnitlige selskabsskat i EU faldet fra 35 pct. til 22 pct. Hvis ræset mod bunden fortsætter, vil selskabsskatten i EU ramme 0 pct. omkring 2050.

De senere år har vi dog set en række gennembrud. Blandt andet kan medlemslandene ikke længere hemmeligholde skatteaftaler med virksomheder. De er også forpligtet til at indføre regler, der skal begrænse de værste former for aggressiv skatteplanlægning.

Danmark har en selskabsskat på 22 pct., mens virksomheder kun skal betale 9 pct. i Ungarn – og næsten 35 pct. i Frankrig.

Gennembruddet kom i 2014, da mere end 300 hidtil hemmelige skatteaftaler blev offentliggjort. Aftalerne afslørede, at Luxembourg havde givet gigantiske skattefordele til store multinationale selskaber. Kun fire dage efter lækagen tiltrådte den nye præsident for EU-Kommissionen, den tidligere finans- og premierminister for Luxembourg, Jean Claude Juncker. Han mødte fordømmelse for sin rolle i sagen, og siden har det nuværende parlament påtaget sig rollen som vagthund for skatteretfærdighed.

Gennem undersøgelsesudvalg har den lagt pres på medlemslande og selskaber. Og i år har parlamentets skattesnydsudvalg udgivet sin rapport, som markerer en ny milepæl: For første gang stempler en EU-institution Holland, Luxembourg, Irland, Cypern og Malta som skattely. Også EU-Kommissionen har lavet forslag til direktiver, der skal bekæmpe skattely og skattetricks.

Banen er altså kridtet op. Men dagsordenen kan hurtigt ændre sig, hvis de, der vælges ind i parlamentet, ikke har kampen for retfærdig skat højt på deres dagsorden. For at give danskerne mulighed for at vælge den kandidat, der bedst matcher deres synspunkter, har vi – syv organisationer – spurgt alle de danske kandidater, hvad de vil gøre for at stoppe skattely og skattesnyd.

De 81 danske kandidater, der har svaret på vores spørgsmål, er enige om, at der bør være mere åbenhed i EU’s Ministerråd, når skattespørgsmål diskuteres. På nær DF mener partierne også, at whistleblowers bør beskyttes bedre. Men derfra skilles vandene.

Et flertal af kandidaterne i De Konservative og Liberal Alliance er imod en mindstesats for selskabsskat. Og heller ikke blandt Venstres kandidater er det alle, der er for, på trods af at Lars Løkke Rasmussen i marts udlagde det som Venstres politik.

I forhold til at skabe større gennemsigtighed i virksomheders aktiviteter på tværs af lande har erhvervs- og vækstminister Rasmus Jarlov (K) meldt ud, at regeringen går ind for, at virksomheder offentligt rapporterer deres aktiviteter i alle de lande, de har aktiviteter i. Også uden for EU. Men mange af kandidaterne fra regeringspartierne mener kun, at rapporteringen kun skal gælde inden for EU’s grænser.

Langt de fleste kandidater støtter Mette Frederiksens forslag om at ændre på udbudsdirektivet, så det bliver nemmere for bl.a. kommuner at stille krav om, at deres leverandører ikke benytter sig af skattely. Men i regeringspartierne er der uenighed. Og ser man isoleret på spidskandidaterne, er Morten Løkkegaard (V), Mette Bock (LA) og Pernille Weiss (K) uenige.

Tre spidskandidater, nemlig Morten Løkkegaard (V), Mette Bock (LA) og Pernille Weiss (K), ser ikke bekæmpelsen af skattely og skattetricks som en af deres tre mærkesager. Det gør alle de øvrige spidskandidater, herunder Peter Kofod (DF). Han svarer dog samtidig nej til stort set alle de forslag til bekæmpelse, som undersøgelsen præsenterer.

Den 26. maj kan du få indflydelse på, hvordan EU’s skattesystem skal se ud i fremtiden. Med din stemme er du med til at bestemme, om EU-Parlamentet fortsat skal kæmpe for mere retfærdig skat. Vi har skabt en valgtest, der kan hjælpe dig til at finde den kandidat, der bedst matcher dine holdninger.

Også når vi om kort tid går til folketingsvalg, kan din stemme påvirke fremtiden for skat i EU. Det er nemlig her, vi bestemmer, hvem der skal repræsentere Danmarks interesser i EU’s Ministerråd.

Folketingsvalget og Europa-Parlamentsvalget er en unik mulighed for at få sat skub i kampen for retfærdig skat.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.