Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

At lægge en bund under selskabsskatten i EU går ikke – landene skal selv bestemme

Harmonisering af alle skattelove vil afmontere al national suverænitet. Det vil på sigt smadre EU’s internationale konkurrenceevne.

Artiklens øverste billede
Arkivillustration: Martin Frøsig


Statskasser er stort set altid sultne. Politikere i mange EU-lande mangler skatteindtægter, så de kan opfylde deres løfter til vælgerne, og derfor er de altid på udkig efter nye måder, hvorpå de kan hive penge op af lommerne på borgere og virksomheder.

En oplagt – men ikke nem – løsning har længe været at rette skytset mod internationale selskaber med beskyldninger om, at de flytter deres indtægter i skattely for at reducere deres skat eller helt undgå at betale skat i de lande, hvor de har tjent deres penge.

Mange har derfor foreslået, at EU skal indføre minimumsskatteprocenter eller skat på omsætningen for internationale selskaber. Herhjemme forslår Socialdemokratiet og nu også Venstre en fælles bund under selskabsskatten.

Vi håber, at det snart lykkes OECD at finde retningslinjer, som indfanger de multinationale selskaber og får dem til at være med til at bære skattebyrderne – alt for længe har små og mellemstore virksomheder stået alene med den tjans sammen med forbrugerne.

Det lyder jo smart at indføre en bund under selskabsskatten eller en fast skattesats i EU, så landene ikke konkurrerer indbyrdes om at tiltrække virksomheder ved at sætte skatten ned. Men det er helt forkert. Og hvad Venstre angår slet ikke liberal skattepolitik.

International handel i dag sker på tværs af lande, og mange virksomheder har aktiviteter i flere lande. Et dansk selskab som Carlsberg fremstiller øl i et land, sælger det i et andet land, laver markedsføringen i et tredje land og så videre. Så hvor skal beskatningen ske? Og hvordan?

Vedtager man på EU-plan regler om, hvad selskabsskatteprocenten skal være, vil landene begynde at konkurrere om at give selskaberne flest mulige fradrag, så det grundlag, der skal betales skat af, minimeres mest muligt for på den måde at tiltrække virksomheder.

Hvis EU-landene ønsker at undgå ”skattekonkurrence”, hvor landene konkurrerer om at tiltrække virksomheder ved at have den laveste skat, skal EU også harmonisere alle andre skattelove. Det er skruen, der afmonterer al national suverænitet. Det er vi konservative selvfølgelig imod. Også fordi det på sigt vil smadre EU’s internationale konkurrenceevne.

Som det er i dag, har landene i EU meget forskellige skattesystemer. F.eks. Estlands skattesystem er meget forskelligt fra Danmarks. Og så er der alt det midtimellem, hvor borgerne i nogle lande betaler sundhedsomkostningerne over skatten, mens de i andre lande betaler til en forsikringsordning.

»Jamen,« siger tilhængerne af en fælles selskabsskattebund, »det er jo bare det samme som moms, som vi har fælles regler for i EU?« Det er en helt forkert sammenligning, for hvor det på momsområdet er nødvendigt med et fælles regelsæt for, at det indre marked kan fungere, kræver det indre marked ikke et fælles regelsæt på skatteområdet.

Snarere tværtimod, fordi landenes suverænitet på skatteområdet er selve enzymet bag det at indrette eget land efter eget ønske og eget behov for at tiltrække udenlandske virksomheder.

Det er ikke en konservativ dyd at unddrage at betale skat eller nogen som helst anden form for unddragelse af at overholde love og deltage i de fællesskaber, der får samfundet og verden til at hænge sammen. Men vi kræver, at vi bruger forstanden og ikke går på stemmejagt med populære – men naive – forslag. Det er ingen tjent med.

Det er heller ikke konservativt at gøre noget, der ikke virker efter hensigten. Vi skal forandre for at bevare – og gerne forbedre – Europas konkurrenceevne. Det er i Danmarks absolutte interesse.

Derfor skal skatteunddragelse selvfølgelig løses i OECD-regi. Derfor håber vi, at det snart lykkes OECD at finde retningslinjer, som indfanger de multinationale selskaber og får dem til at være med til at bære skattebyrderne – alt for længe har små og mellemstore virksomheder stået alene med den tjans sammen med forbrugerne.

Det er EU’s ansvar at samle sig omkring denne opgave – ikke at spænde ben for hinanden.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.