Hurra for Socialdemokratiets topskattelettelser
Det er på tide at hylde Socialdemokratiet og SF for at hæve topskattegrænsen.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Det var faktisk under Thorning-regeringen i 2012 med Socialdemokratiet, SF og De Radikale, at de seneste forbedringer vedrørende topskatten blev vedtaget. En regering, hvor både Mette Frederiksen, Pia Olsen Dyhr, Nicolai Wammen, Dan Jørgensen og andre nuværende topfolk alle sad som ministre.
Dette faktum har de tydeligvis glemt her op til valgkampen, hvor de turnerer rundt med parolen om ”skattelettelser eller velfærd” og forsøger at tale imod skattelettelser.
Ja, for som Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, stolt siger: »Pengene kan jo kun bruges én gang.«
Denne sætning er i grunden dybt tragikomisk, da den både understreger, at Socialdemokratiet betragter borgernes penge som nogle, borgerne reelt set blot har fået lov til at beholde på Socialdemokratiets nåde, og at man grundlæggende har den opfattelse, at staten/politikerne har råderet over alle borgernes penge for derefter at beslutte, hvor mange de må få lov at beholde. En grundlæggende syg tankegang.
Men lad nu det ligge …
For nu handler det om at hylde Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti for at have givet borgerne i Nordsjælland de største skattelettelser.
Ja, for sådan hænger det sammen, når man hæver topskattegrænsen. Så bliver gevinsten størst i de dele af landet, som har de fleste indtægter, som rammer topskattegrænsen. Sådan hang det sammen, da man lavede skattereformerne i 2012, og sådan hænger det sammen, når den nuværende VLAK-regering nu laver topskattelette… Nå nej …!!
Men nu fokuserer vi på at hylde socialdemokraterne og SF. Som en konsekvens af 2012-aftalen øges topskattegrænsen nemlig med samlet 130.000 kr., når vi rammer år 2022. Det vil sige, at man kan tjene 15 pct. mere, før topskatten indtræder.
Den socialdemokratiske Jesper Petersen mener dog, at der en grundlæggende forskel på skatteaftalen fra 2012 og den skattepolitik, som VLAK-regeringen fører, da 2012-aftalen blev gennemført uden at tage fra råderummet, mens regeringen nu bruger mange penge fra det økonomiske råderum.
Den lader vi vist bare stå et øjeblik …
Vi kan sluttelig konkludere, at ifølge Socialdemokratiet og SF må manglen på sygeplejersker, pædagoger, læger og midler i det offentlige jo mærkværdigvis pludselig være opstået lige efter september 2015, hvor de mistede magten.
Indtil da kunne man jo pudsigt nok sagtens have topskattelettelser og velfærd.
Så lad os i denne valgkamp hylde de socialdemokratiske topskattelettelser og ryste lidt overbærende på hovedet, når de forsøger at bortforklare det.