10 grunde til, at jeg ikke er ateist
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Når Ateistisk Selskab lancerer en ny kampagne for at få danskere til at melde sig ud af folkekirken, kunne der måske være grund til at gøre opmærksom på, at der i alle tilfælde ikke er meget, der tyder på, at ateismen er et godt alternativ.
- Ateister kan ikke bevise deres hovedsynspunkt: at der ikke findes en Gud. De kan højest tro det – eventuelt håbe på det. Vi kristne kan så ganske vist heller ikke bevise, at Gud findes. Men vi kan give gode grunde for det! Ateismen er i det lys en dårligt begrundet tro.
- Ateisme er i øvrigt ikke en helt entydig betegnelse. Og mange ateister ville måske være mere ærlige, hvis de indrømmede, at de ikke er ateister, men agnostikere.
- De vedholdende påstande fra ateisters side om, at religion vil forsvinde med stigende oplysning (eksempelvis Auguste Comte) har vist sig overhovedet ikke at holde stik. Dette har fået den tyske (ateistiske) filosof Jürgen Habermas til at tale om vor tid som en postsekulær tid.
- Ateisme må se bort fra eller søge at bortforklare de utallige vidnesbyrd fra alle dele af verden, fra alle historiske epoker og fra alle uddannelsesniveauer, som peger i retning af, at tilværelsen rummer mere end det, som lige kan måles og vejes (eksempelvis Charlotte Rørth og Rane Willerslev). Ateismen repræsenterer i det lys simpelthen en indsnævret virkelighedsforståelse.
- Ateister (i det mindste repræsentanter for ”den nye ateisme”) gør ofte et stort nummer ud af, at religion gør verden til et dårligere sted at leve. Men de største massakrer i det 20. århundrede (foranstaltet af Hitler, Mao, Stalin og Pol Pot) er ikke blevet udført af religiøst troende, men af ateister (selv om der måske både kan argumenteres for, at Hitler i en eller anden forstand var religiøs, og at det var den kommunistiske ideologi, som var den udløsende faktor for de øvriges misgerninger).
Hertil kommer, at der findes gode grunde for den kristne tro. Jeg vælger at nævne fem af de vigtigste:
- Kristne har altid hævdet, at universet ikke er evigt, men har en begyndelse. Dette svarer til, hvad den toneangivende naturvidenskab (big bang-teorien) også hævder.
- Kalam-argumentet går ud på, at alt, som begynder at eksistere, må have en årsag uden for sig selv. Universet er begyndt at eksistere. Altså må universets eksistens skyldes en årsag uden for universet. Og den mest nærliggende mulighed er, at denne årsag svarer til det, som vi normalt betegner som Gud.
- Universets fine-tuning er simpelthen påfaldende. Resultatet af big bang skulle på en række områder kun være faldet mikroskopisk anderledes ud, og universet ville slet ikke kunne eksistere. Selv ikke-troende naturvidenskabsmænd medgiver, at dette kunne tyde på, at der står en intelligent hånd bag.
- Livets begyndelse på vores klode er et mysterium, som naturvidenskaben tilsyneladende ikke kan gentage, selv om man stort set ved, hvilke ingredienser og vilkår, som skal være til stede.
- Den første kirkes fremkomst er simpelthen umulig at forklare, hvis de første disciple ikke var aldeles overbeviste om, at Jesus var opstået fra de døde. Hvordan skal vi ellers kunne forklare, at strengt monoteistiske jøder kunne begynde at betegne Jesus som Herre og Gud og være villige til at lide døden for denne bekendelse?
Det må på denne baggrund være lidt op af bakke at være ateist.
Og så er det er vel i øvrigt ikke så sært, at ateister ofte virker så sure og aggressive: De lever ifølge deres egen virkelighedsforståelse i et koldt og øde og tilfældigt univers. Vi kristne lever derimod ifølge vores virkelighedsforståelse i den verden, som vores himmelske far har skabt, og vi forventer, som Johannes Møllehave og Anne Linnet giver udtryk for i en sang, at vi ved livets afslutning »falder i levende hænder«, den kærlige Guds hænder.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.