Verden har fået CO2 på hjernen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Rent vand, ren luft, sunde fødevarer, uforurenede have og vandløb – det er vel ting, vi indiskutabelt må arbejde på som livsbetingende og logisk kvalificerede mål.

Men at forestille sig, at vi med menneskelige indsatser i Danmark kan påvirke de globale klimaforandringer, der i alle evigheder har fundet sted og altid vil finde sted, er ressourcekrævende i et samfundsnedbrydende omfang.

Når man kigger på det hysteri, der – i et samspil mellem medier, politikere og venstreorienterede sjæle, der har mistet noget at tro på – udfolder sig i det offentlige rum, begynder man at kunne forstå, hvordan et demagogisk monster som Hitler kunne komme frem.

Det er jo fuldstændig uden kontakt med virkeligheden og sikker viden, når man har fået CO₂ på hjernen som den helt afgørende årsag til klimaforandringer. Klimaforandringer finder med variationer sted over mange år, og det groteske er, at de klimaangste kun anskuer de seneste få selvoplevede år.

Der er ikke evidensbaseret enighed blandt forskere om CO₂ som værende den ene faktor, hvis reduktion vil kunne ændre alt, men ve den bevillingsøgende forsker, der sætter spørgsmålstegn ved hypotesen. Han får ikke mange politikerbevilgede midler at arbejde med.

Og lige nu i valgkampen er der gået total hjernedød i spillet om den såkaldt grønne dagsorden. Uffe Elbæk-typer gasser hysteriet op til astronomiske højder, så alle andre dagsordener af langt mere vital betydning – også for klimaet og uligheden – forsvinder.

Og med bævende stemmer refereres til FN’s Klimapanel, som grundlæggende er et politiseret sammenrend.

Forud for klimatopmødet COP-15 i København blev den tidligere FN-højkommissær for menneskerettigheder Mary Robinson citeret for at have sagt: »Et stabilt klima er en menneskeret«.

Goddag mand, økseskaft!

Når vores politiske ledere forfalder til sådan noget vås, må vi bede himlen se i nåde til os alle.