Vi skal forhindre, at mennesker sætter deres liv på spil i et grundløst håb om en bedre fremtid i Europa
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg er netop kommet hjem fra en rejse til Niger, hvor jeg besøgte et transitcenter for irregulære migranter. De ventede på at komme hjem til deres hjemlande. Mange, som jeg talte med, havde været flere år i Libyen og fortalte forfærdelige historier om, hvad de havde været udsat for i libyske detentionscentre.
Jeg kan godt genkende de menneskelige tragedier, som Matteo de Bellis fra Amnesty International fremhæver i sit indlæg om Libyen i JP for nylig. Jeg er dog ikke enig med de Bellis, når han skriver, at EU er medskyldig i den inhumane behandling af flygtninge og irregulære migranter i Libyen.
EU har gjort en stor indsats i vigtige transitlande som f.eks. Niger for at sætte en stopper for menneskesmuglerindustrien og forhindre, at folk overhovedet rejser ind i Libyen. FN’s organisation for migration konstaterer, at der er sket en reduktion i antallet af irregulære migranter, der krydser IOM’s checkpoints på grænsen mellem Niger og særligt Libyen fra 334.000 i 2016 til knap 91.000 i 2018. Derudover er ankomsttallet på den centrale middelhavsrute, der ofte går gennem Niger, ind i Libyen og videre til primært Italien, faldet med næsten 95 pct. fra 2018 til 2019, hvis man kigger på årets første to-tre måneder.
Derudover har EU sat massivt ind i Libyen og har siden 2017 mobiliseret over 286 mio. euro – bl.a. gennem EU’s trustfond for Afrika – til migrations- og flygtningerelaterede indsatser i Libyen. EU’s trustfond for Afrika har vist resultater, og IOM har siden slutningen af 2017 hjulpet 37.000 irregulære migranter ud af Libyen og tilbage til deres hjemlande med støtte til reintegration og fået dem ud af en inhuman situation. I samme periode har UNHCR evakueret omkring 2.500 flygtninge fra Libyen til Niger med henblik på genbosætning. Danmark har bidraget massivt til EU’s trustfond for Afrika med et samlet bidrag på 225 mio. kr.
EU hverken kan eller skal løse Afrikas fattigdomsproblemer i Europa.
De Bellis konkluderer i sit indlæg, at løsningen er,at EU etablerer procedurer for, at bl.a. irregulære migranter kan komme til Europa. Til dette vil jeg gerne understrege, at EU hverken kan eller skal løse Afrikas fattigdomsproblemer i Europa.
Det helt centrale er at forhindre, at mennesker sætter deres liv på spil i et grundløst håb om en bedre fremtid i Europa.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.