Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Europas sikkerhed er under pres

Tidens store udenrigspolitiske spørgsmål kalder på et tættere samarbejde. Europa må i højere grad stå på egne ben.

Artiklens øverste billede
Arkivillustration: Martin Frøsig

Hverdagen i EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik er i historisk lys et lille mirakel – repræsentanter fra hele Europa samlet i ét rum for at formulere fælles svar på de store udenrigspolitiske spørgsmål. Udenrigs- og forsvarsministre mødes jævnligt for at sætte en fælles retning frem for at strides. Det skyldes både de historiske erfaringer og i stigende grad den globale magtforskydning. Når verden vokser Europa over hovedet – uanset om man måler på bnp, handel, forsvarsudgifter eller befolkningsstørrelser – rystes landene tættere sammen.

Stemningen ved indgangen til 2019 er præget af den forværrede sikkerhedssituation. De internationale organisationer er under pres. Fra øst overtræder Rusland grundlæggende principper, og de hybride trusler og cyberangreb tiltager. Samtidig slår de skiftende globale magtforhold igennem i de enkelte partnerlande – Kina og Golfstaterne fylder mere i bl.a. Afrika. Der stilles samtidig spørgsmål ved USA’s støtte til EU.

For de fleste EU-lande er et tættere udenrigspolitisk samarbejde en del af svaret. Europa må i højere grad stå på egne ben. Det handler ikke kun om fælles initiativer, men også om at samstemme tilgangen, så medlemslandene ikke står i vejen for hinanden. EU-rammen er især relevant, når det kommer til at gennemføre konkrete tiltag, det være sig finansiel støtte, tekniske aftaler eller sanktioner.

Den 8. januar indførte EU nye, målrettede sanktioner mod dele af den iranske efterretningstjeneste. Det var en reaktion på flere attentater i Europa de seneste år, og det fejlslagne attentat i Danmark var den aktuelle anledning. Sagen viser, at EU kan agere konsekvent, når der er behov for det – også selvom ønsket kommer fra et af de mindre lande, fordi det i sidste ende er et spørgsmål om argumenter og ikke magt. De nye sanktioner er et element i en justering af den samlede tilgang, hvor vi balancerer samarbejdet omkring Irans atomprogram med en mere direkte imødegåelse af Irans negative adfærd.

Der er også fokus på den stigende trussel fra den bløde bug under Europa – Nordafrika, Sahel og over til Somalia – hvor sammenblandingen af organiseret kriminalitet, smugling, migration, radikalisering og terror truer. Det kræver et bredt svar, der omfatter støtte til myndighedsudøvelse og grænsekontrol, militær træning, bedre langsigtede økonomiske muligheder og regionalt samarbejde. EU støtter det såkaldte G5-samarbejde mellem landene i Sahel-regionen – for at styrke deres egen evne til at håndtere truslerne – samt den afrikanske fredsstyrke i Somalia og andre lokale indsatser i landene imellem.

Også i 2019 vil der være særligt fokus på forsvarsområdet. På begge sider af Atlanten tales om, at Europa skal tage større ansvar for egen sikkerhed. Europa har seks gange flere forsvarssystemer end USA, men effekten er langt mindre – delvist af samme grund. I år afsættes for første gang midler over EU-budgettet, der vil fremme samarbejde om nye forsvarssystemer. Der bliver etableret et nyt kompetencecenter for cybersikkerhed. Og i tæt samarbejde med Nato indtænkes militære hensyn i EU’s infrastruktur, så militære enheder nemmere kan flyttes på tværs af kontinentet – fx som svar på russiske trusler i øst. Samtidig øges forsvaret mod desinformation, der undergraver vores demokratiske debatter og tilliden til vores institutioner.

Det ændrer karakteren af EU’s forsvarspolitik fra primært at have fokuseret på indsatser i tredjelande til i stigende grad at støtte medlemslandene i deres egen sikkerhed. Grundlaget for de nye skridt er det traditionelle EU-samarbejde, hvor Danmark deltager fuldt ud. Forsvarsforbeholdet afskærer dog Danmark fra at deltage i EU’s militære missioner, fx når EU træner afrikanske tropper. Konsekvenserne af forbeholdet bliver mere komplekse, i takt med at EU’s indsatser integreres. Regeringen har derfor igangsat en evaluering af forsvarsforbeholdet og dets konsekvenser.

Parallelt med tendensen til større europæisering sætter flere faktorer EU-samarbejdet under pres. Det kan være svært at nå til fuld enighed om centrale sager. Presset udefra vokser. Og særligt de store lande har andre platforme for deres udenrigspolitik, såsom FN’s sikkerhedsråd, G7 og G20 og andre formelle eller uformelle fora.

Det har medført en tendens til, at koordinationen rykker uden for EU-rammen over mod direkte kontakter mellem mindre grupper af lande, hvor det er nemmere at blive enige. Brexit vil forstærke tendensen: Storbritannien vil fortsat være en central partner for EU i forhold til europæisk sikkerhed, og når landet ikke sidder med ved bordet, må man mødes udenfor.

På forsvarsområdet iværksættes 34 konkrete projekter i EU-regi mellem mindre grupper af lande – et samarbejde, Danmark er afskåret fra at deltage i, mens vi deltager i franske og britiske initiativer uden for EU.

Selvom vi fra dansk side også deltager i de uformelle grupperinger, har mindre lande alt andet lige en interesse i, at de formelle strukturer fungerer. Det giver os adgang, viden og adkomst til at påvirke alle sager, også de, hvor vi måske ikke inviteres med på forhånd. Et af hverdagens små mirakler.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.