Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Sundhedsvæsenet skal styres fra centralt hold

Alle landets borgere skal sikres lige god behandling, så ens postnummer ikke bliver afgørende for kvaliteten, mener DF-folketingsmedlem.

Artiklens øverste billede
Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

At skyde skylden på regionerne er enhver sundhedsministers belejlige værktøj, der ligger øverst i kassen, når emsige samrådsspørgere eller irriterende journalister foreholder ministeren noget, der er gået skævt i sundhedsvæsenet.

Patienter, der ikke får medicin, ambulancer, der ikke kommer hurtigt nok frem, eller hospitalsafdelinger, der nedsmelter i et alt for stort arbejdspres. Alt sammen kan bekvemmeligt skydes over på regionerne.

Regionerne har da også opgaven med at styre sundhedsvæsenet i Danmark, men har de også muligheden for at faktisk gøre det?

Lad os starte der, hvor alt ender og begynder; økonomien. Regionerne styrer ikke selv deres indtægter eller overordnede økonomi. Regionerne kan ikke opkræve skatter, ligesom kommunerne kan, men afhænger alene af tilskud fra staten og den medfinansiering, kommunerne kommer med.

Først når ansvaret for sundhedsvæsenet kan placeres ét sted, ved borgerne, hvem de skal skifte ud, hvis de føler, at sundhedsvæsenet er for dårligt.

Regionernes økonomi aftales dybest set mellem finansministeren og formand/næstformand for Danske Regioner. Det vil sige, at den regionale indflydelse på regionernes økonomi hviler i hænderne på to personer, som reelt set kan sidde på meget snævre flertal i deres hjemregion.

Regionsrådsmedlemmerne i de tre regioner, som ikke har en regionsrådsformand i Danske Regioners formandskab, har reelt set ingen indflydelse på de økonomiske rammer, de skal arbejde under.

Læg dertil, at man som regionsråd ikke kan flytte penge fra kollektiv trafik til sundhed, hvis det var det, man ville – end ikke regionernes egen økonomi har rådene kontrol med.

I forhold til det, der for alvor betyder noget for borgerne, når vi taler om indretning af sundhedsvæsenet, nemlig hvilke behandlinger man kan få og hvor, er regionerne også stærkt begrænset. Hvor langt skal man køre til behandling, hvis man rammes af kræft? Eller hvor langt skal man køres i en ambulance med en blodprop i hjertet?

Det er det, der hedder specialeplanlægning, og det bestemmer regionsrådene heller ikke selv. De kan ansøge om at få lov til at behandle deres borgere, men i sidste ende er det noget, der besluttes centralt.

Man kunne for eksempel ikke i Region Sjælland sige, at man selv ville behandle blodpropper i hjertet. Centralt fra fik man at vide, at en blodproppatient på Sjællands Odde skulle køres til København.

På anlægssiden har regionernes største opgave været opbygningen af de nye supersygehuse. Placeringen, som regionsrådene kom frem til, skulle godkendes på Christiansborg, og det endte da også med, at nogle regioner fik at vide, at de havde truffet den forkerte beslutning, og først da man på Christiansborg var enige i beslutningen, blev pengene frigivet.

Efterfølgende er økonomien skredet på flere af sygehusbyggerierne, hvilket har ført til nedgraderinger flere steder i form af fjernelse af alt fra køkkener til sengepladser. Regionerne ville have kunnet reddet disse funktioner ved at bruge de penge, der ligger i de regionale kasser, men det har man ikke fået lov til fra centralt hold. Anlægslofterne skal respekteres.

Christiansborg-politikerne vil styre sundhedsvæsenet. Det ses ud over det nævnte blandt andet på mængden af udvalgsspørgsmål, samrådsspørgsmål og lovforslag, som omhandler sundhedsvæsenet, hvilken er enorm.

Alligevel hører vi i disse dage mange Christiansborg-politikere lovprise det regionale selvstyre og understrege vigtigheden af, at sundhedsvæsenet styres lokalt. Altså til trods for at man selv er ivrig for at styre centralt og omvendt meget tilbageholdende med at lade regionsrådene træffe beslutninger lokalt.

Det kan synes som lidt af et paradoks. Hvis man da ikke lige husker det, jeg indledte med: sætningen, “det er regionernes ansvar”. Og det er her, regionsrådene for alvor har en værdi for Christiansborg-politikerne. De udgør nemlig en stødpude.

Når tingene går galt, kan man let og elegant sende aben videre til regionerne, uagtet at de hverken må styre indretning eller økonomi og måske ikke har de nemmeste forudsætninger for at have opgaven med at levere sundhedsvæsen til danskerne.

I DF lægger vi ikke skjul på, at vi mener, at sundhedsvæsenet skal styres fra centralt hold, sådan at alle landets borgere kan sikres lige god behandling, således at ens postnummer ikke bliver afgørende for, hvilken behandlingskvalitet man kan forvente, skulle man blive syg.

Men for andre partier har det været politisk belejligt ikke at have det fulde ansvar for sundhedsvæsenet, for ansvar kan man slå sig på.

Men fortjener borgerne ikke bedre? Fortjener borgerne ikke, at ansvaret for sundhedsvæsenet er tydeligt?

Først når ansvaret for sundhedsvæsenet kan placeres ét sted, ved borgerne, hvem de skal skifte ud, hvis de føler, at sundhedsvæsenet er for dårligt. Og når man som politiker tvinges til at stå til ansvar, skal man også levere, ellers finder borgerne nogle, der kan og vil.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.