Hvorfor beskrives Ungarn så ensidigt?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Efter pressens ugelange ”dækning” af Ungarns lovændringer til arbejdsmarkedslovgivningen, der omtales som ”slaveloven”, satte jeg mig for at undersøge, hvad der var op eller ned, og hvordan stemningen var i Budapest.

Hvorfor laver jeg ”gåseøjne” om dækning? Det gør jeg, fordi dækning er en overdrivelse af karat; det har været en så ensidig videreformidling, at jeg fandt artikler i regeringskritiske ungarske medier, der var mere dybdeborende og objektive end det, vestlige medier har kunnet levere.

Det startede med, at jeg var i Budapest i forrige weekend for at tilse om julemarkederne stadig serverede ligeså god Glühwein, som de plejer. Jeg kørte med en taxachauffør fra lufthavnen, der talte om disse demonstrationer mod ”slaveloven”. Jeg spurgte om hans holdning, og han sagde, at han var temmelig ligeglad. Han havde sin egen vogn, og han skulle arbejde seks dage om ugen uanset hvad. Jeg spurgte ham yderligere ind til, hvad han tænkte om den politiske udvikling, hvortil jeg havde luret svaret. Det interesserede ham nemlig ikke, og han mente, at tiden på at køre taxa var bedre brugt end de par timer på at stemme. I hans øjne var det lige meget, om det var venstre- eller højrefløjen, der sad ved magten. Han kunne dog godt mærke betydelige lønstigninger under Orbán-regeringen, men alligevel ikke noget, der fik ham op af stolen.

Det virkede ikke til, at han syntes, at Ungarn udviklede sig mod fascistisk regime, som man ellers hører ret ofte. Det var faktisk heller ikke mit indtryk, at jeg befandt mig i et fascistisk diktatur, da jeg var dernede. På Parlamentspladsen ryddede man op efter demonstrationer, hvor demonstranter dagene inden forsøgte at sætte ild til juletræet og juleslæderne, der omkransede juletræet. Det fandt jeg ret usympatisk, da disse slæder skulle doneres til familier, der ikke selv havde råd. Der stod et telt på Parlamentspladsen med demonstranter i. Jeg havde stadig ikke indtrykket af diktatur. I hvert fald verdens mest åbne og liberale diktatur. Spøg til side. Hvad så med denne såkaldte slavelov?

Jeg fandt et par artikler i hhv. et regeringskritisk medie, Index.hu, og et relativt neutralt medie, Portfolio.hu. Til min store overraskelse var selv artiklen fra Index dybdeborende og ledte efter svar og ikke udstille den ene eller anden, som det ellers er normen i ungarsk politik. Den ene siger, at A er sandt, og den anden siger, at A er en løgn, og B er sandt. Og vice versa.

Artiklerne beskriver til min store glæde, at slaveri ikke er indført med denne lovændring, hvilket jeg blev lidt i tvivl om.

Først og fremmest var årsagen til ændringen, at der er så tæt på fuld beskæftigelse, som man kommer. Man er gået fra over 12 pct. arbejdsløshed, da regeringen tiltrådte i 2010, til under 4 pct. i dag.

Parlamentet har vedtaget følgende ændringer: 1) Man må arbejde op til 150 overarbejdstimer ekstra, som arbejdsgiver skal honorere. Før kunne en arbejdsgiver kræve overarbejde op til 250 timer, og derover ingen krav. Det betyder, at man kan få løn op til 150 timer ekstra, i alt de 400 timer. 2) Overarbejdstimer udbetales på månedlig basis, og ikke efter tre år, som det også har været fremme. Man har ændret regnskabsperioden fra 12 til 36 måneder for at hjælpe de cykliske virksomheder, hvilket er den del, jeg forstår mindst. Der må være noget regnskabsteknisk bag dette. Men hvor om alt er, betales løn månedligt, og i øvrigt er denne periode 2,5 år i Slovakiet.

Dertil kan det oplyses, at EU’s øvre grænse for disse overarbejdstimer er 416 timer, hvilket åbenbart er humanistisk, men Ungarns 400 timer er slaveri. Det bekræfter desværre min tese om, at kritikken igen er politisk motiveret. Det er i hvert fald ikke en balanceret eller dybdeborende dækning af den reelle situation i det lille land midt i Europa.