Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Vi beder blot om forståelse, fordi vi stadig spiser kød

At forestille sig at vi i Danmark ligger inde med nøglen til at løse klimakrisen, er at overvurdere os selv som folk og nation.

Artiklens øverste billede
Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Hvad stiller man op, når en masse mennesker bliver grebet af en opfattelse og kræver, at alle andre også deler den? Vi har oplevet det før. I 1998 gik hele Danmark amok over salmonellabakterien DT 104, som pludselig spøgte alle vegne og blev tillagt dødsensfarlige egenskaber – for så få år senere at blive nedgraderet til en helt almindelig bakterie, som ingen længere tager notits af.

Nu om dage er det kød, der er skurken – og danskerne konverterer i hastigt tempo til veganisme. Og samtidig erklærer de krig mod dem, som ikke gør det samme. Vi smadrer nemlig Jordens klima, eller også er vi dyrplagere, lyder beskyldningerne.

Diskussionen om kød og veganere kører nemlig i to spor: et, der handler om klimaet, og et, der handler om dyrene.

Dybest set er de tendenser, som vi for tiden oplever i Danmark, vel udtryk for, at vi er kommet helt op i toppen af behovspyramiden, hvor vi begynder at ”realisere os selv”.

Hvad klimadiskussionen angår, kan det sagtens være, at der er noget om snakken: at vi mennesker efterhånden udleder for meget CO2, i forhold til at klodens hårfine klimabalance kan fastholdes på det niveau, som vi har været vant til.

Men at forestille sig at det er noget, som vi i Danmark ligger inde med nøglen til at løse, er at overvurdere os selv som folk og nation. For selv hvis vi helt afstod fra at spise kød og drikke mælk og i det hele taget indtage animalske produkter, ville det næppe kunne registreres af klimatologerne, som af gode grunde har mere fokus på udviklingen i Kina og Indien, hvor kødforbruget stiger, simpelt hen fordi menneskene dér i stigende grad får råd til at købe det.

Og de har sikkert også fokus på lande som Argentina, hvor indtaget af oksekød pr. indbygger ligger i omegnen af 80 kg om året, mens det her i Danmark er under 30 kg. I Argentina kan man nærmest ikke forestille sig et måltid uden oksekød.

Faren, ved at vi i Danmark har fuld fokus på danskernes levevis i forhold til klimaudfordringerne, er, at vi kan forfalde til at tro, at vi med en hjemlig indsats er i gang med at løse problemet. Det er vi på ingen måde, for løsningerne ligger i de store lande i helt andre verdensdele, hvor man i hvert fald ikke er optaget af at følge et dansk eksempel.

Og så er der jo dem, som afstår fra at spise kød, fordi de synes, at det er synd for dyrene. For nylig lod en veganer sig således interviewe uden for et slagteri i Aarhus, hvor han grædende indlevede sig i den skæbne, som overgik de kreaturer, som befandt sig på slagteriet.

Han kunne lige så godt have taget opstilling uden for et hospice eller ved en mark, der bliver høstet, for alt liv indebærer døden, og det gælder både dyr, mennesker – og planter. Faktum er vel, at døden ingen steder i verden indtræder så skånsomt og humant som på et dansk slagteri, hvor dyrene slet ikke opdager, hvad der sker.

Hvis veganeren vil gøre en indsats for bedre dyrevelfærd i den forbindelse, burde han følges med de klimabekymrede og tage ud til Asien og til Afrika og andre fjerne egne, hvor hensyn til dyrenes velbefindende slet ikke indgår i omgangen med dem.

Dybest set er de tendenser, som vi for tiden oplever i Danmark, vel udtryk for, at vi er kommet helt op i toppen af behovspyramiden, hvor vi begynder at ”realisere os selv”. Og det er der altså så nogle, der gør ved at vælge kødet fra, nu efter at mennesket har været et rovdyr i to millioner år.

Det skal de selvfølgelig have lov til, og vi, der ikke agter at følge deres eksempel, beder så blot om forståelse for, at vi gerne vil fortsætte med at spise kød – vel at mærke under fuld iagttagelse af dyrenes velfærd og af de aspekter, der ellers kan være derved.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.