Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Drama og bevægelse udgør et stort potentiale for folkeskolen, men udnyttes alt for lidt

Skoleeleverne oplever på nye måder at kunne blive en del af fællesskabet ved at kunne anvende kropslige kommunikationsformer.

Artiklens øverste billede
Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

En ny rapport fra Undervisningsministeriet, som blev omtalt i Jyllands-Posten forleden, viser, at folkeskolereformen på en række områder ikke har haft den ønskede effekt bl.a. i forhold til at styrke elevernes læseevner, at løfte særligt de fagligt svagere elever, samt at ”åben skole” ikke har virket efter hensigten.

Der er mange forklaringer på, hvorfor reformen fra 2014 ikke har haft den ønskede effekt. Men én af årsagerne til, at folkeskolereformen har fejlet, kan bl.a. være, at der ikke i tilstrækkelig grad har været fokus på elementer som bl.a. drama og bevægelse, som kan være med til at styrke både læreres og elevers kompetencer og evner til kunne reflektere, tilegne sig og bearbejde viden.

Et treårigt forskningsprojekt mellem Aarhus Universitet og Aarhus Teater om anvendelsen af en teaterfaglig tilgang i danskundervisningen viser bl.a., at den teaterfaglige tilgang til tekstarbejde styrker elevernes læseforståelse og læseengagement.

Samtidig med at brugen af drama og bevægelse i undervisningen har vist sig at have et stort potentiale i at kunne inddrage og løfte særligt de fagligt svagere elever, bl.a. fordi de oplever på nye måder at kunne blive en del af fællesskabet ved at kunne anvende kropslige kommunikationsformer.

Reformen havde netop som formål bl.a. at løfte de svageste faglige elever i danskundervisningen. Og her er det ikke tilstrækkeligt blot at fokusere på understøttende undervisning. Derimod kræver det, at andre undervisningsmetoder som f.eks. bevægelse og drama tages i brug og inddrages mere i undervisningen.

Gennem samarbejdet med Aarhus Teater har lærerne fået redskaber til at inkludere sprogligt svage elever og kan give dem legitimitet til at deltage i danskfaget. Det understøttes også af forskning fra Storbritannien, hvor et treårigt forskningsprojekt bl.a. viser, at brugen af drama i undervisningen ikke blot har styrket elevernes selvværd, men også deres læse- og lytteevner.

I en tid da vi ønsker, at elever rustes til at kunne innovere, skabe udvikling og ikke mindst kunne reflektere, er der ingen hverken logiske eller faglige forklaringer på, at drama og bevægelse fylder så lidt i undervisningen og ikke er blevet prioriteret i skolereformen.

Drama og bevægelse, som et studie fra OECD også viser, udstyrer eleverne netop med færdigheder som f.eks. evnen til at præsentere, reflektere og innovere, som de skal kunne gøre brug af på et moderne arbejdsmarked, uanset hvilken fremtidig karrierevej de måtte gå.

Også når det gælder ”åben skole”, der har til formål at inddrage det omgivende samfund i elevernes læring, eksisterer der en række problemstillinger. Udvalget i, hvad skolerne i ”åben skole”-samarbejdet kan beskæftige sig med, spænder i dag fra alt lige fra virksomhedsbesøg, foreningsarbejde, besøg i den lokale spejderforening til samarbejder mellem skoler og kulturinstitutioner som teatre, museer og biblioteker.

Det har i en række tilfælde betydet, at skolerne vælger de tilbud, der er gratis, og hvor kvaliteten og det læringsmæssige udbytte derfor også bliver af varierende karakter.

I en tid da vi ønsker, at eleverne rustes til at kunne innovere, skabe udvikling og ikke mindst kunne reflektere, er der ingen hverken logiske eller faglige forklaringer på, at drama og bevægelse fylder så lidt i undervisningen.

Et længerevarende samarbejdsprojekt mellem teatre og skoler i London, hvor folkeskoleelever tilbydes teaterforestilling som en del af undervisningen, viser, at 87 pct. af lærerne oplever, at skoleeleverne gennem teateroplevelserne har forbedret deres faglige evner.

En konklusion, der ligeledes understøttes af The National Foundation for Educational Research, som peger på, at teateroplevelserne har givet eleverne et større ordforråd og styrket både deres skriftlige evner såvel som deres evner i problemløsning, refleksion og teamarbejde.

Hvis målet er, at den danske folkeskole skal kunne udklække robuste og innovative unge, som kan begå sig på et dynamisk og moderne arbejdsmarked, hvor det at kunne præsentere, innovere og reflektere spiller en stadig større rolle, er det afgørende, at drama og bevægelse styrkes i justeringerne af folkeskolereformen.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.